MEXICO: Den 48-årige danske statsborger, Hamza Karroum, vendte onsdag eftermiddag hjem til Danmark, efter at have tilbragt et år i et mexicansk fængsel. Det skriver Jyllands-Posten.

Hamza Karroum havde ikke begået nogen ulovligheder, han var bare så uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt under en ferierejse i december sidste år.

Efterfølgende blev han anklaget for at have været involveret i et banderelateret svindelnummer, som franarrede lokale mexicanere penge og smykker.

Danskeren nægtede sig fra starten skyldig, men i Mexico er der ofte en omvendt bevisbyrde i forhold til Danmark, og han har derfor selv skullet bevise, at han ikke var skyldig, oplyser den danske ambassadør i Mexico til Jyllands-Posten.

BNB