Britisk politi står måske endelig over for et gennembrud i en 26 år gammel sag om en forsvundet dreng, men hans mor har opgivet at finde ham i live.

En sandal og en gammel slidt legetøjsbil kan blive nøglen til mysteriet om, hvad der skete med den lille britiske dreng, Ben Needham, som forsvandt sporløst på den græske ø Kos i 1991. Britisk politiet har fundet blod på genstande, som man med sikkerhed ved, har tilhørt drengen.

Det var et par sandaler magen til disse, som den knap to-årige Ben Needham havde på, da han forsvandt. Politiet mener, de har fundet rester af skoene tæt på det sted, hvor den lille dreng forsvandt.
Det var et par sandaler magen til disse, som den knap to-årige Ben Needham havde på, da han forsvandt. Politiet mener, de har fundet rester af skoene tæt på det sted, hvor den lille dreng forsvandt. Foto: SOUTH YORKSHIRE POLICE / HANDOUT
Vis mere

Det var 90'ernes Maddie-sag.

15 år før Madeleine McCann blev bortført fra sine forældres ferielejlighed på den portugisiske Algarve-kyst, forsvandt den kun knap to-årige Ben på en familieferie i Sydeuropa.

Familien Needham besøgte slægtninge på den græske ø Kos, og den lille dreng legede ved sine bedsteforældres landsted, da tragedien ramte 24. juli.

Mandag var det præcis 26 år siden, han pludselig var væk.

Præcis som det har været tilfældet med Madeleine McCann, har der gennem årene været talrige teorier om, hvad der er skete med den lille dreng. Og der har også været flere vidner, som mener at have set Ben Nedham rundt omkring.

I dag er Ben - hvis han stadig lever - en ung mand på 28 år.

Det var ved dette landsted på Kos, Ben Needham forsvandt i 1991.
Det var ved dette landsted på Kos, Ben Needham forsvandt i 1991. Foto: STAFF
Vis mere

I kølvandet på McCann-sagen blev Ben Needhams sag genåbnet i 2011, hvor man blandt andet fik oversat en masse græske vidneforklaringer til engelsk.

Og i 2015 kom der fornyet fokus på sagen, da den britiske regering afsatte 800.000 pund svarende til over syv millioner kroner til at gennemgå sagen på ny.

Sidstnævnte kom efter, at regeringen havde brugt en formue – angiveligt over 10 millioner pund - på McCann-sagen.

I efteråret 2016 tog et hold britiske efterforskere til Kos for at kigge efter spor. Et vidne stod pludselig frem og fortalte, at hans ven, Konstantinos 'Dino' Barkas, muligvis havde dræbt den lille dreng med sin gravemaskine. Barkas døde sidste år af kræft i maven, men ifølge vennen bar han i årevis på den frygtelige hemmelighed.

Allerede for 26 år siden var Barkas i politiets søgelys i forbindelse med sagen, og vennen fortalte politiet, at han havde været meget nervøs efter mødet med politiet.

Politiets teori er, at Barkas dræbte Ben ved et uheld og derefter dækkede over tragedien, men de har hidtil ikke kunnet bevise det. Og de har heller ikke fundet den lille drengs lig.

Britiske politiet tog i efteråret 2016 til Kos for igen at lede efter spor af den forsvundne dreng.
Britiske politiet tog i efteråret 2016 til Kos for igen at lede efter spor af den forsvundne dreng. Foto: STAFF
Vis mere

I 2012 blev der tæt på bedsteforældrenes hus fundet en gammel legetøjsbil og rester af en sandal, som har tilhørt Ben. Nu viser det sig, at der var blod på resterne, og briterne er derfor i gang med at undersøge, om det er Bens blod.

Bens mor, Kerry Needham, var i årevis overbevist om, at hende søn stadig var i live, men den seneste udvikling i sagen har taget det håb fra hende. Nu er hun sikker på, at hendes søn blev dræbt ved et uheld, og at nogle har forsøgt at skjule drabet ved at flytte hans lig.

Til den britiske avis The Mirror siger hun, at hun er sikker på, at hendes søns lig blev gravet op igen og fjernet fra gerningsstedet kort før, britiske efterforskere kom til øen sidste år.

»Det er bekræfter alt det, politiet har haft mistanke om. Det gør det hele lidt for virkeligt. Vi tror det, som de tror,« siger hun til avisen og tilføjer, at hun er sikker på, at nogle har forsøgt at dække over tragedien ved at fjerne sønnes lig.

»Det beviser for mig - uden tvivl - at de tydeligvis flyttede ham og begravede ham og af en eller anden grund gravede ham op igen. Der er ingen anden forklaring. Det hele er et kæmpe stort cover-up.«

»Det bekræfter det, som politiet hele tiden har sagt. Min Ben blev dræbt i en ulykke. Men det tyder også på, at de ikke bare slog min dreng ihjel og begravede ham, der hvor legetøjsbilen blev fundet. De flyttede ham før politiet kom til stedet sidste oktober.«

»Hvilke mennesker gør sådan noget? Det gør mig virkelig rasende. Hvordan kan de gøre sådan noget? Han havde helt sikkert de sandaler på den dag. De var de eneste, vi kunne få til at blive på hans fødder,« siger moderen, som er 99,9 procent sikker på, at legetøjsbilen er hendes søns.

»På en eller anden måde kan du tilgive ulykken med tiden, men når nogle går videre og begynder at begrave et dødt barn og derefter flytte hans lig. Det er en vanvittig handling. Guderne må vide, hvor han er. Han kan lige så godt være på bunden af det ægæiske hav. Det er virkelig sygt.«