En enlig mor ledte egentlig efter en kæreste. Nu har hun tjent 13 millioner på at tage ud at spise med mænd. Ingen af dem har dog endt med at være den store kærlighed.

Samantha DeFazio skammer sig ikke over at tage godt 4000 kroner for middag og vin med hende. Således har den 32-årige kvinde fra Los Angeles tjent mere end 33.500 på halvandet år.

Under de mange dates, har hun forsøgt at snige det faktum ind, at hun går og leger lidt med en idé til en app, Joiride, der tilbyder taxature med lækre kvindelige chauffører.

Det resulterede i, at hendes millionforretning for alvor tog fart, da hun mødte en iværksætter i sommeren 2015, som kunne lide ideen, skriver Mirror.

Den enlige mor til otteårige Lorenzo føler, at det er ganske naturligt, at hun tager lidt penge for sine middage med mændene, som hun møder gennem datinghjemmesiden whatsyourprice.com, hvor kvinder tager penge for dates.

Hun mener nemlig, at det kun er passende, at hun kompenseres for sin tid:

»Jeg ser ikke mig selv som en escortpige. Jeg ser mig selv som enlig mor,« siger hun til Mirror.

»Det giver mening for mig at tage betaling for at tage på dates, fordi jeg skal betale for en babysitter, jeg skal betale for parkering og benzin. Dating er en udgift i 2016. Du gider ikke betale så mange penge, og så ender du over for en fyr, som du ikke kan holde ud, og så har du spildt din tid og penge.«

Samantha DeFazio har endnu ikke mødt kærligheden. Til gengæld har hun mødt flere mænd, der har hjulpet hende med hendes app-eventyr, når hun lige har sneget den ind under middagen.

Én gav hende et design til appen, mens en anden lærte hende om momsregnskaber.

Det hele tog dog for alvor fart, da en gavmild iværksætter med glæde ville støtte projektet.

»Vi besluttede os for ikke at date og blev professionelle partnere i stedet. Sidste måned gav han mig grønt lys for sin investering på 2 millioner dollars (13 millioner danske kroner, red.),« siger hun.

Samantha DeFazio har dog ikke kun fået erstatning for sit besvær samt en millioninvestering. Hun har også modtaget et Michael kors-ur, tasker, lingeri, tøj, makeup og meget mere.

Trods mændenes store armbevægelser oplever Samantha DeFazio dem oftest som generte og følsomme.

»Det virker ofte som om, at hvis de ikke havde denne hjemmeside "(whatsyourprice.com, red.), så ville de ikke tale med så mange kvinder, så det giver dem mulighed for at nærme sig,« siger hun.

”Det bryder isen. De giver 150 dollars for en mulighed for at tale med dig, selvom du måske ikke ville kigge på dem på gaden.”

Samantha DeFazio oplyser, at hun aldrig har haft sex med sine betalende dates.

Hun håber stadig at møde kærligheden.