Øverst kan du se en video fra da de franske sikkerhedsstyrker rykkede ind i koncertsalen i Paris.

»Du vil have mig til at blive bange, til at se på mine medmennesker med mistillid, til at ofre min frihed for sikkerhed. Men du har tabt.«

Fredag aften blev franske Antoine Leiris' kone dræbt under terrorangrebene i Paris.

Helene Muyal-Leiris var til koncert med Eagles of Death Metal, da sortklædte mænd angreb koncertsalen Le Bataclan. På få sekunder blev fest til kaos. Glæde til frygt.

89 mennesker mistedet livet under angrebet. Helene Muyal-Leiris blev ifølge Huffington Post 35 år.

Antoine Leiris står nu alene med parrets søn på blot 17 måneder, Melvil. Men tre dage efter tragedien har han mandag taget til tasterne på Facebook, hvor han gør det klart, at han ikke vil give under for hadet.

Facebook-opslaget, der har overskriften: 'Du vil ikke få mit had', er siden blevet delt mere end 60.000 gange.

»Fredag aften stjal du et exeptionelt liv - mit livs kærlighed, moderen til min søn - men du vil ikke få mit had. Jeg ved ikke, hvem du er, og jeg ønsker ikke at vide det, du er en død sjæl. Hvis denne Gud, som du så blindt følger, skabte os i hans billede, vil hver en kugle i min kones krop være endnu et sår i hans hjerte,« skriver Antoine Leiris og fortsætter:

»Så nej, jeg vil ikke dig den gave at hade dig. Du beder om det, men at svare på had med vrede er det samme som at blive offer for den samme ignorance, som har gjort dig til den, du er. Du vil have mig til at blive bange, til at se på mine medmennesker med mistillid, til at ofre min frihed for sikkerhed. Men du har tabt.«

»Jeg så hende denne morgen. Endelig, efter at have ventet i dage og nætter. Hun var lige så smuk, som da hun gik fredag aften, lige så smuk, som da jeg blev hovedløst forelsket i hende for mere end 12 år siden. Selvfølgelig er jeg knust af denne sorg, den lille sejr giver jeg dig, men denne smerte vil være kort. Jeg ved, at hun vil være hos os hver eneste dag, og at vi vil finde hinanden igen i et paradis af fri kærlighed, som du ikke har adgang til.«

»Vi er kun to, min søn og jeg, men vi er stærkere end alle hære tilsammen i denne verden. Jeg har ikke mere tid at spilde på dig. Jeg vil gå ind til Melvil, som er ved at vågne fra sin lur. Han er knap 17 måneder gammel. Han vil spise sine måltider som sædvanligt, og vi vil lege, som vi plejer, og hver eneste dag vil denne lille dreng gennem hele sit liv true dig ved at være lykkelig og fri. For nej, du vil heller ikke få hans had.«

Mindst 129 mennesker mistede livet under de seks koordinerede angreb i Paris fredag aften. Mere end 300 blev såret.

Islamisk Stat har efterfølgende taget skylden for terrorangrebet.