De var tilsyneladende et ganske rart par med fire børn. Men under overfladen var de nærmest terrorister.

Det nynazistiske par købte en 3D-printer, og forsøgte at lave et håndvåben i familiehjemmet. Men der gik galt.

Det var for blødt plastik, de brugte til at lave pistolen, og de sidder nu i fængsel, efter at de blev kendt skyldige i at bryde våbenloven.

Børnene til den 31-årige Liam Hall og den 30-årige Stacey Salmon er allerede i pleje. Det skriver Sky News.

Pistolen som de lavede med deres 3D printer. Den virkede ikke.
Pistolen som de lavede med deres 3D printer. Den virkede ikke. Foto: Counter Terrorism Policing North East
Vis mere

Både våbnet og kemikalier blev fundet af politiet i køkkenet på deres hjem i Keighley i Weat Yorkshire.

De brugte en 3D-printer til at fremstille en pistol. Den kunne samles og metaldele kunne bruges til at gøre den anvendelig som et dødeligt våben.

I retten fik Liam Hall seks års fængsel for at have lavet og opbevaret en pistol. Han kone, Stacey Salmon, fik tre år for at være i besiddelse af en pistol.

De fik hjælp til at lave pistolen af Liam Halls bedst ven, den 30-årige Daniel Wright. Han boede praktisk nok kun en gade væk, og han kom ofte på besøg i familiens hjem.

Den samme Wright var blevet medlem af et kodet chatrum, som udsendte propaganda fra den yderste højrefløj.

Målet var, at radikalisere medlemmerne – det inkluderede også børnene – og give instruktioner i brugen af våben.

Wright fik hele 12 års fængsel for sin del af forbrydelserne.

Den fjerde mand, der blev fældet i forbindelse med sagen, er den 20-årige Samuel Whibley. Han stod for chatrummet, som Wright benyttede, og han researchede et andet våben. Han postede links og filer online, så andre kunne lave våbnet.

Han fik ti års fængsel, for blandt andet at opfordre til terrorisme.