Billeder fra overvågningskameraer viser Jeffrey Wiltshire vende tommelfingeren opad overfor sin tre måneder gamle datter Imani, da de sammen med barnets mor Rosalin Baker gik om bord på en bus i Stratford i det østlige London. Lille Imani var fastgjort til en slynge og hendes hoved var skjult af et stykke klæde.
Men efter 20 minutter i bussen slog Rosalin Baker pludselig alarm. Imani trak ikke vejret, og de andre passagerer forsøgte desperat at redde Imanis liv med hjertemassage. En ambulance blev også tilkaldt.
Da politiet ankom, troede de fejlagtigt, at en af de andre passagerer var Imanis mor, da hun var dybt berørt af situationen. Rosalin Baker sad derimod på sit sæde og virkede 'følelsesløs' under redningsaktionen, der udspillede sig den 28. september sidste år. Imani blev hastet på hospitalet, men var allerede kold, da hun nåede frem. Hun blev erklæret død kort efter.
Men obduktionen viser, at 52-årige Jeffrey Wiltshire og 25-årige Rosalin Baker, som begge er stofmisbrugere, havde forsøgt at skjule deres frygtelige forbrydelse. Imani fik ikke hjertestop den septemberdag i bussen. Hun var allerede stendød, da forældrene steg ind i den. Den lille pige havde været udsat for grusom vold lige siden fødslen og omkom dagen før busturen. Obduktionen viste, at hun havde mindst 40 skader på sin lille krop, som hun umuligt kunne have pådraget sig ved et tilfælde. Herunder 40 brud på ribbenene, en brækket ankel og alvorlige hovedskader. Dramaet i bussen var således et ynkeligt forsøg på at 'fake' en naturlig død for at undgå en straf fra forældrenes side, skriver flere britiske medier, herunder Independent.
Det skulle imidlertid ikke lykkes for Jeffrey Wiltshire og Rosalin Baker at skjule sandheden. De blev anholdt dagen efter busdramaet, og ved retten i Old Bailey, London, er de nu begge kendt skyldige i at have forårsaget Imanis død og forsøget på skjule ugerningen. Selvom de blev frikendt for anklagerne om mord, risikerer forældrene op til 14 års fængsel.
»Baker og Wiltshire orkestrerede den mest bedrageriske plan i et forsøg på at dække over det misbrug, deres datter var blevet udsat for,« siger efterforskningsleder Gary Holmes om den groteske og uhyggelige seance i bussen.
»Tabet af ethvert barn er tragisk, men kendsgerningen at Imani blev tortureret, og sandsynligvis var i frygtelige smerter i sine sidste timer, er hjerteskærende,« fortsætter han.
Under retssagen fortalte anklager Duncan Atkinson, at Rosalin Baker var 'følelseskold og rolig' under hele forløbet.
Overfor politiet havde begge forældre forsøgt at tørre ugerningen af på hinanden, ligesom de påstod ikke at kende til datterens død, før de slog alarm i bussen. Rosalin Baker kaldte sin kæreste for 'voldelig' og dybt afhængig af kokain og heroin. Hun fortalte, at hun 'elskede sin baby og aldrig ville gøre hende ondt' og tilføjede, at Imani havde det fint på trods af, at hun havde faldet og slået sig et par dage forinden.
Jeffrey Wiltshire kaldte Imani 'lille og smuk' og benægtede, at han nogensinde havde været voldelig overfor hende eller Baker, men hverken dommeren eller juryen tog deres forklaringer for gode varer på baggrund af de klokkeklare beviser om torturlignende vold mod den tre måneder gamle baby.
Imani blev født tre måneder for tidligt, men Wiltshire besøgte hende ikke en eneste gang i løbet af de 65 dage, hun lå i kuvøse på hospitalets afdeling for for tidligt fødte.
