»Det føjer sig til listen over besynderlige dødsfald.«

Ivan Petjorin, en 39-årig direktør i Far East and in the Arctic Development Corporation (ERDC) og en af Putins nøglemænd i Arktis, blev mandag fundet død i vandet ved øen Russkij på den russiske østkyst.

Og det nye dødsfald er i den meget besynderlige ende, mener B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

Alene ved det firma er det to personer, som har taget billetten, og det er det niende mystiske dødsfald blandt personer med en vis karakter og rang.

(Photo by Gavriil GRIGOROV / SPUTNIK / AFP)
(Photo by Gavriil GRIGOROV / SPUTNIK / AFP) Foto: GAVRIIL GRIGOROV
Vis mere

»Det er mildest talt mystisk. Nogle af de har dødsfald har tydet på politiske anliggender. Men vi ved, at Petjorin har været Putins mand i form af at markere sig i Arktis. Og har været en betydelig spiller regionalt. Bare for en uges tid siden stod de to og talte ved samme konference,« siger Jakob Illeborg og fortsætter:

»Det peger på, at der er noget i gære i Rusland. Spørgsmålet er, hvem der end står bag, og det kan potentielt være sprængfarligt for dem selv, at der også er en intern krig, mens de fører krig i Ukraine.«

Ifølge Jakob Illeborg er metoderne dog ikke særlig overraskende. Mange af de personer, som sidder højt på strå i den politiske verden er tidligere KGB-agenter, som har fået kynisme ind med modermælken.

»Det er ikke overraskende, at de her dødsfald sker i Rusland, men det er overraskende, at det sker lige nu. Vi ved ikke, hvad eller hvem der står bag, det er alt for svært at gisne om. Man kan dog konstatere, at det er forbavsende mange, som dør under mystiske omstændigheder.«

Journalist Jakob Illeborg i Kaya, Burkina Faso, torsdag den 28. oktober 2021. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Journalist Jakob Illeborg i Kaya, Burkina Faso, torsdag den 28. oktober 2021. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»De har alle det til fælles, at de har en strategisk magt i Rusland, og man ved ikke hvad de har sagt, men internt er der stigende utilfredshed med krigen i Ukraine. Alt er ikke godt i Moskva. Det opgør der er i gang nu, kan betyde mange flere mystiske dødsfald.«

For nylig har en række russiske lokalpolitikere udsendt en erklæring mod Putin. Men det skulle de nok ikke have gjort.

Dmitrij Peskov, Putins mangeårige talsmand, sagde tirsdag, at linjen »er meget, meget tynd« i forhold til forskellen mellem lovlig kritik af Ruslands 'militære kampagne' i Ukraine og at overtræde censurlovgivningen i krigstider, der kan straffes med fængsel i op til 15 år.

Du kan følge B.T.s omfattende dækning af Ukraine-krigen i vores liveblog. Du finder den lige her.