Den britiske juveller Graff oplyser tirsdag, at de har købt verdens næststørste ubehandlede diamant for 331 millioner kroner. Den er på størrelse med en tennisbold.

Ædelstenen på 1.109 karat, kaldet Lesedi La Rona, blev fundet i Karowe-minen i Botswana i 2015. Det skriver channelnewsasia.com.

»Vi er både begejstrede og beærede over at være de nye vogtere over denne fantastiske diamant,« siger formanden Laurence Graff.

»Stenen vil fortælle os sin historie; den vil diktere, hvordan den ønsker at blive slebet, og vil vil være ekstremt påpasselige med at respektere dens exceptionelle proportioner.«

Sælgeren, Lucara, bekræfter den hampre pris i en udmelding i Vancouver, Canada.

Den rå diamant har før ikke nået den fastsatte pris på 70 millioner US dollar.

Graff ejer allerede en diamant på 373 karat. Den blev købt tidligere i år og var en del af den originale sten Lesedi La Rona.

Verden største diamant er Cullinan-diamanten på 3.106 karat. Den blev fundet for mere end hundrede år siden og blev skåret ud i flere sten, som i dag indgår i de britiske kronjuveler.