14 personer er omkommet, og 131 er kommet til skade ved de to angreb i Spanien. To danskere blandt.

Barcelona. Da en bil torsdag eftermiddag kørte gennem en menneskemængde på La Rambla i Barcelona, omkom 13 personer, og flere end end 100 blev sårede.

Senere samme nat i Cambrils blev fem formodede terrorister dræbt af politiet, efter at de havde begået et lignende angreb, hvor de havde kørt en menneskemængde ned.

En person er meldt dræbt i Cambrils.

Her er, hvad vi ved om de omkomne og de sårede i Barcelona.

* Bruno Gulotta, 35 år fra Italien. Far til to. Var på ferie med sin kone og deres børn. En dreng på fem år og en pige på syv måneder.

* Luca Russo, 25 år fra Treviso i Italien. Var på ferie med sin forlovede.

* En portugisisk kvinde på 74 år.

* Francisco Lopez Rodriguez, 60 år, fra Granada i Spanien.

* Ana Maria Suarez fra Zaragoza i Spanien. Hun var i Barcelona med sin mand og søster.

* Et treårigt barn fra Rubi ved Barcelona i Spanien.

* En 40-årig kvinde med spansk og argentinsk statsborgerskab, oplyser det argentinske udenrigsministerium.

* Jared Tucker, en 43-årig amerikansk mand fra Californien, der var på forsinket bryllupsrejse med sin kone i Barcelona.

* Elke Vanbockrijck, 44 år, fra Tongeren i Belgien. Var på ferie med sin mand og deres to drenge.

* En canadier er død og derudover er fire canadiere blandt de sårede, oplyser landets præsident, Justin Trudeau, i pressemeddelelse. Der er ingen oplysninger om deres identitet.

Mindst 34 nationaliteter er blandt de mere end 130 sårede fra angrebet i Barcelona, oplyser myndighederne.

26 af de sårede er fra Frankrig. 11 af de sårede franskmænd er alvorligt sårede, har de franske myndigheder oplyst.

13 af de sårede er fra Tyskland.

To danske statsborgere er blandt de sårede.

En syvårig australsk dreng, Julian Cadman, er stadig forsvundet. Han var i Barcelona med sin mor, der selv er indlagt på hospitalet.

Kilder: Emergéncies Catalunya, Reuters, The Telegraph, AP

/ritzau/