En vild tigerhun, der bliver fulgt af sine tre unger. Det er et yderst sjældent syn, men det blev set af et vildtkamera i Thailand i december måned sidste år.

Kameraet er opsat af Verdensnaturfonden (WWF). At den fangede moren og ungerne, er en glædelig indsats for thaierne, som kæmper for at bevare de vilde tigre.

Der er kun omkring 170 vilde tigre tilbage i hele Thailand. Det skriver WWF Danmark i en pressemeddelelse.

»Optagelser som disse er ekstremt sjældne. Faktisk kan jeg ikke mindes, at jeg har set noget lignende, fordi der er så få tigre tilbage i Thailand – og endnu færre ude i den vilde natur,« siger Mette Boye, der er miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden.

En ung tiger befinder sig i en ejendom i Pathum Thani provinsen i det centrale Thailand i september 2012. En mand blev anholdt for at holde seks tigre fanget på toppen af en bygning.
En ung tiger befinder sig i en ejendom i Pathum Thani provinsen i det centrale Thailand i september 2012. En mand blev anholdt for at holde seks tigre fanget på toppen af en bygning. Foto: Apichart Weerawong
Vis mere

»Det er en glædelig nyhed, der vidner om, at arbejdet med at bevare tigeren i Thailand bærer frugt takket være en koordineret indsats fra flere forskellige lande, heriblandt Danmark,« siger hun.

Tigerbestanden i Thailand betragter WWF som 'lav' men 'stabil'. Det gør tigrene sårbare over for krybskytteri og mangel på byttedyr.

De yngler kun to steder i Thailand. Den ene er i Western Forest Complex i den vestlige del, nær grænsen til Myanmar. Den anden er i Dong Phayayen-Khao Yai Forest Complex i den østlige del, tæt ved grænsen til Cambodia.

Manglen på bytte er i fokus for at hjælpe tigerbestanden. Det var årsagen til at WWF udsatte 40 sambarhjorte i nationalparken Mae Wong.

Denne tiger bor i Chang Siam Park i Pattaya.
Denne tiger bor i Chang Siam Park i Pattaya. Foto: Mladen ANTONOV
Vis mere

De minder om kronhjortene, der findes i Danmark, og de er ideelle byttedyr for tigrene i Thailand, men bestanden er ikke stor nok.