Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kimberly Guilfoyle gik op på den interimistiske scene og talte til folkemængden i omkring to et halvt minut.

For det fik hun lige omkring 430.000 kroner.

»Jeg siger ikke, at det er en forbrydelse, men det er svindel og humbug,« som Zoe Lofgren udtrykker det.

De igangværende høringer om stormløbet på Kongressen 6. januar sidste år har senest i denne uge afsløret, hvordan Trump-organisationen har forvaltet de enorme summer – tæt på to milliarder kroner – der efter 2020-valget egentlig blev samlet ind hos almindelige amerikanere til en fond for at bekæmpe valgsvindel og omgøre valgresultatet.

Kimberly Guilfoyle taler til Trump-tilhængerne 6. januar.
Kimberly Guilfoyle taler til Trump-tilhængerne 6. januar. Foto: Jacquelyn Martin
Vis mere

»De blev snydt af præsidenten. Det var en stor løgn, og det var også et fupnummer,« som demokraten Zoe Lofgren fra høringskomiteen har udtalt.

Og her har Kimberly Guilfoyle, Donald Trump Jr.s kæreste, fået en hovedrolle, der også er blevet bemærket i Trump-baglandet. Som ellers har taget afstand fra høringerne.

For senest er det blevet afsløret, hvordan hun blev fyrsteligt betalt af netop de indsamlede penge for at tale ved det vælgermøde, der fandt sted umiddelbart inden angrebet på Kongressen, hvor hun sluttede den korte seance af med at give ekspræsidenten søn et kys.

»Folk i Trump-land deler det klip,« konstaterer den respekterede The New York Times-journalist Maggie Haberman i en analyse hos CNN:

Kimberly Guilfoyle fik et kys af sin kæreste, Donald Trump Jr., efter at hun havde holdt sin korte tale, der i bund og grund skulle præsentere ham.
Kimberly Guilfoyle fik et kys af sin kæreste, Donald Trump Jr., efter at hun havde holdt sin korte tale, der i bund og grund skulle præsentere ham. Foto: JIM BOURG
Vis mere

»De er forfærdede over det beløb, hun fik for at præsentere sin kæreste. Det er folk, som indsamlede småbeløb fra pensionister ved at fortælle dem, at de skulle gå til den juridiske kamp, og det skete i virkeligheden slet ikke. I stedet blev Kimberly Guilfoyle betalt.«

Ifølge Maggie Haberman er det sådan, Donald Trumps »økosystem« virker. Altså, at penge bruges til noget helt andet, end der ellers bliver givet udtryk for.

»Det foregår på et eller andet niveau ofte omkring Trump, og det bør i virkeligheden ikke overraske nogen,« som hun udtrykker det.

Og netop den detalje kan ifølge B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg godt ende med at blive afgørende for konsekvenserne af høringerne, der overordnet set endnu ikke for alvor har gjort skade på Donald Trump.

Zoe Lofgren under høringerne.
Zoe Lofgren under høringerne. Foto: MICHAEL REYNOLDS
Vis mere

»Det overordnede mål er jo reelt at hindre ham i at stille op og blive valgt til præsident ved næste valg, og det kunne godt være sådan noget, der kunne få indflydelse. Folk tænker med pengepungen,« siger Jakob Illeborg:

»Hvis det viser sig, at Trump eller hans inderkreds har skaltet og valtet med pengene på en måde, der viser sig ikke at være i orden, kan det betyde, at det bliver sværere at rejse penge til en kommende valgkamp, og det kan måske også påvirke de mange, mange, mange millioner helt almindelige middelklasseamerikanere på vippen, der sidst stemte på Trump.«

For det stopper ikke ved Kimberly Guilfoyle. Ved høringerne er det videre blevet fremlagt, hvordan de indsamlede beløb blandt andet også er gået til Donald Trumps tidligere stabschef Mark Meadows og til en fond, der har hyret arbejdsløse Trump-supportere.

»Så det har ikke været til at forsvare valget, som han sagde til donorerne. Penge er gået til helt andre formål, og jeg mener, at det var vildledende og forkert,« har Zoe Lofgren sagt.

Donald Trump har ikke selv deltaget i høringerne, kun via gamle klip på storskærm.
Donald Trump har ikke selv deltaget i høringerne, kun via gamle klip på storskærm. Foto: MANDEL NGAN
Vis mere


For Jakob Illeborg er det tydeligt, at demokraterne i komiteen håber på vedvarende at kunne dryppe nye – også mindre – afsløringer ud om Donald Trumps ageren før, under og efter stormløbet på Kongressen.

»Det er strategien at blive ved med at vise, at Trump ikke har rent mel i posen, og håbe på, at på et eller andet tidspunkt må folk simpelthen tænke: 'Det er for langt ude',« siger han.

»Og så kan det godt vise sig at være en god investering at have masser af arsenal at hente frem, når det bliver alvor i forhold til valgkampen.«

Næste høringsrunde finder sted torsdag.

Andre læser også