En stor hund bed højre arm af den kun otte-årige Thailia Standley. Efter en hård tid er den australske pige nu på banen igen.

Det beviste hun, da hun tirsdag hoppede i vandet og deltog i et svømmestævne. På sidelinjen sad en masse af hendes skolekammerater, og det var en rørende oplevelse for hendes mor, Sally Standley, som også sad klar til at heppe ved vandkanten.

»Ikke et øje var tørt rundt om bassinet,« skriver hun på den støttehjemmeside, hun har oprettet for sin datter.

Se Thailia Standley til svømmestævnet her. Artiklen fortsætter under videoen.

LÆS OGSÅ: Fantastisk video der går lige i maven: Handicappet dreng får Celtic-træners medalje

Svømmestævnet fandt sted et halvt år efter, at Thailia Standley blev angrebet af en hund, mens hun legede med tre veninder i en baggård. Hunden bed i hendes arm i flere minutter, inden en voksen fik dyret væk. Men det var for sent. Thailia Standley mistede hele armen.

Ikke mindre end ni operationer har den seje pige været igennem, og nu venter hun på at få en specialdesignet armprotese.

Efter ulykken har hun lært at skrive med venstre hånd, og nu klarer hun sig altså så godt, at hun endda kan stille op til svømmestævner.