Med en dag tilbage i Det Hvide Hus har Donald Trump stadig magt og ret til at benådede hvem som helst for hvad som helst.

Og det skorter ikke på interesserede eller rygter.

For Rudolph Giuliani koster det ifølge avisen Washington Post to millioner dollar. Andre tilbyder 50.000 dollar. Og udvalgte blandt forrige onsdags voldelige demonstranter mener ligefrem, at præsidenten skylder dem en gratis benådning.

»Jeg adlød blot min præsidents ordre. Jeg kom til Washington D.C. for at redde det amerikanske demokrati ved at forhindre Joe Biden i at snyde sig til valgsejr. Og nu risikerer jeg at komme i fængsel. Det er ikke retfærdigt. Derfor bør præsidenten«.

Jenna Ryan foran kongresbygningen i Washington D.C.
Jenna Ryan foran kongresbygningen i Washington D.C. Foto: twitter
Vis mere

Sådan siger den stenrige Trump-fan ejendomsmægler Jenna Ryan, der dagen før det voldelige angreb på den amerikanske kongres tog et privat jetfly fra sit hjem i Texas.

Under angrebet, der kostede fem mennesker livet, heriblandt to politifolk, livestreamede Jenna Ryan fra Washington D.C.

»Nu går turen til kongressen. Vi skal stoppe tyveriet af valget. Og jeg er ligeglad med prisen, liv eller død.«

Sådan sagde Jenna Ryan ind i sit lille iPhone-kamera. Og indenfor i kongresbygningen, jublede den midaldrende ejendomsmægler: »Det her er en af de bedste dage i hele mit liv.«

Trump-tilhængere overfalder kongressen i Washington D.C.
Trump-tilhængere overfalder kongressen i Washington D.C. Foto: ROBERTO SCHMIDT - AFP
Vis mere

Ligesom for hundredvis af andre er fælden dog klappet. Piben har fået en helt anden lyd.

Og hvis Jenna Ryan findes skyldig i alvorlige anklager som 'angreb på kongressen', risikerer hun ifølge radiostationen NPR adskillige års fængsel.

Det samme gør præsident Trums private advokat Rudolph Giuliani, der blandt andet kan blive sigtet for at opfordre til væbnet oprør.

Og derfor står de to nu i en lang kø af folk, der brændende ønsker at modtage én af de eftertragtede præsidentlige benådelser.

CNN mener at vide, at Trump har en liste med omkring 100 navne på personer, som han overvejer at benåde. Listen blev skrevet færdig søndag i Det Hvide Hus, har tre kilder oplyst til tv-stationen.

Ifølge den amerikanske forfatning har den afgående præsident nemlig lov til at benådede både folk, der allerede er straffet og folk (som hans egne børn), der i fremtiden risikerer at blive straffet. Dog kan præsidenten dog ikke give benådelse for forbrydelser, der endnu ikke er begået.

Trump-tilhængere overfalder kongressen i Washington D.C.
Trump-tilhængere overfalder kongressen i Washington D.C. Foto: ROBERTO SCHMIDT
Vis mere

Oprindelig er loven sigtet for uretfærdigt dømte, grove tilfælde af justitsmord og folk, der måske afsoner straffe for forbrydelser, der i dag ikke anses som så alvorlige som de gjorde før.

Donald Trump har dog valgt at benåde folk, der tidligere har gjort ham tjenester. Og der er endog tale om, at Donald Trump som den første amerikanske præsident vil forsøge at benåde sig selv.