Det går i øjeblikket kun én vej for den amerikanske kæde af internationale varehuse, Sears. Butiksgiganten var engang en af verdens største, men bevæger sig nu langs en nedadgående kurve, der varsler om en potentiel konkurs. Det kriseramte Sears har derfor nu forsøgt sig med en opsigtsvækkende kursændring, der betyder, at de lukker 166 varehuse i Canada, som gør mere end 12.000 medarbejdere arbejdsløse.

Butikgigantens enorme retræte fra Canada efterlader et dybe spor, der hvor de 166 varehuse nu bliver lukket. Sears mange butikker i Canada har dagligt tabt fem millioner kroner, og selskabets rekonstruktioner har intet hjulpet, og på den baggrund trækker den amerikanske kæde sig nu endegyldigt fra naboen mod nord og efterlader 12.000 mennesker uden arbejde.

Det skriver Finans.

Ligesom de fleste i norden kender IKEA, vil de fleste på det Nordamerikanske kontinent være bekendt med Sears, der har synliggjort sig selv med gigantiske varehuse på helt op mod 75.000 kvadrameter. Til sammenligning er Danmarks største IKEA, placeret i Odense, 34.500 kvadratmeter - og dermed mere halvt så stort.

Ifølge Finans er Sears Canada et selvstændigt selskab, hvor 12 procent er ejet koncernen bag Sears, som er i økonomiske vanskeligheder. Sears kæmper derfor i øjeblikket med voldsomme underskud, spareplaner og en stigende gæld, hvilket også har medført, at Sears har lukket mere end 200 butikker i USA.

I årsregnskabet fra marts bekræftede Sears selv den katastrofale kurs, som varehusgiganten bevægede sig mod.

»Vores historiske driftsresultater indikerer betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte som en going concern (fortsætte driften, red.),« skrev Sears i sit årsregnskab, ifølge Finans.

Og denne kurs har skabt et økonomisk tab på 50 milliarder kroner de sidste fire år - fra 2013 og frem - samtidig med at gælden er vokset med over 100 milliarder kroner, hvilket blandt andet er forklaret ved konkurrence fra en stigede nethandel og konkurrenten Wal-Mart.