Videnskabsfolk har endelig fundet ud af, hvor de megastore druidiske sten, der er brugt til opførelsen af det cirka 5.000 år gamle Stonehenge-monument i England, kommer fra.

Et lille eksemplar af en af stenene, taget af en medarbejder i 1958, har afsløret, at de 20 ton tunge sten kom fra West Woods i Wiltshire – kun 24 kilometer fra Stonehenge.

Det har researcherne fundet ud af ved at teste stenene geokemisk tilbage til deres oprindelse, oplyste de onsdag.

Robert Phillips arbejdede for et diamantsliberi, og han var ansat for at forstærke en af de druidiske sten med metalstænger, for mere end 60 år siden.

De store druidiske sten blev hentet 24 kilometer nord for Stonehenge i West Woods, der her er skrevet på et skilt.
De store druidiske sten blev hentet 24 kilometer nord for Stonehenge i West Woods, der her er skrevet på et skilt. Foto: SIMON DAWSON
Vis mere

Mens han arbejdede på Stonehenge, fik han et lille eksemplar af stenen som souvenir.

Han tog den med sig, da han emigrerede til USA. Det skriver Sky News.

Der sad den, næsten uden at nogle vidste noget om den, indtil han ønskede, at stenen skulle sendes tilbage til England, da han fyldte 90 år. Robert Phillips døde tidligere i år.

De druidiske sten blev opsat ved Stonehenge omkring år 2.500 f.Kr. Den højeste er ni meter høj, og den tungeste vejer 30 ton.

Sommersolen står op over Stonehenge.
Sommersolen står op over Stonehenge. Foto: GEOFF CADDICK
Vis mere

»I Stonehenge udgør stenene den ydre cirkel og den centrale hestesko. De er enorme,« siger David Nash.

Han er geolog ved universitetet i Brighton, og han ledede studierne. Det skriver New York Post.

Nu skal forskerne prøve at finde ud af, hvordan de druidiske sten blev flyttet fra Wiltshire til Stonehenge. Man antager, at de blev trukket på et slædesystem.

»Når man tænker på størrelsen af stenene, må de enten være blevet trukket eller flyttet på ruller til Stonehenge. Vi kender ikke den nøjagtige rute, men i det mindste kender vi nu et startpunkt og et slutpunkt,« siger David Nash.

En kvinde fanger den første morgensol ved sommersolhverv ved Stonehenge. (Arkivfoto)
En kvinde fanger den første morgensol ved sommersolhverv ved Stonehenge. (Arkivfoto) Foto: Neil Hall
Vis mere

Videnskabsfolk har ikke lov til at udføre såkaldt destruktive test på selve de druidiske sten, der er opsat ved Stonehenge.

Derfor kom stenen fra USA næsten som en gave fra himlen. Den gav dem nemlig mulighed for at lave et geologisk fingeraftryk af den druidiske sten.

»Jeg håber, at det, vi har fundet ud af, vil gøre det muligt for folk at forstå endnu mere om det enorme arbejde, det har været at konstruere Stonehenge,« siger David Nash.