Det lyder vanvittigt, at et politisk parti kan blive nødt til at ekskludere nazister to uger før et valg og alligevel stå til en knusende valgsejr.
Men det er virkeligheden i Sverige for Sverigedemokraterna og deres formand, Jimmie Åkesson.
Jimmie Åkesson er den nye superstjerne i svensk politik. Manden, som kan få hver femte stemme og gøre sit parti til Sveriges næststørste – men som ingen af de andre partier hidtil har villet samarbejde med – er elsket og hadet i et splittet Sverige.
Så sent som fredag kom det frem, at svensk politis efterretningstjeneste, Sápo, efterforsker en skriftlig mordtrussel mod Jimmie Åkesson og hans fire-årige søn Nils. 'Vi vil halshugge dig, hvis ikke du har trukket dig fra valget, inden ugen er omme. Stikker du halen mellem benene, vil du se os halshugge Nils,' hedder det i truslen, der indeholder et symbol for terrororganisationen Islamisk Stat.
Hvem er så denne partileder, der deler vandene på godt og ondt? Selv om han ligner en bankmand i nobel habit og slips, er han vild med heavyrock og spiller selv i et band. Han er gambler med høje indsatser. Og han meldte sig allerede som 16-årig under fanerne i det indvandrerkritiske parti, der altså har en del lig i lasten. Men lad os først se på nazi-beskyldningerne.
I sidste uge afslørede Sveriges største avis, Expressen, at syv personer, der tidligere har flirtet med nazismen, var opstillet rundt om i Sverige for det indvandrerkritiske parti, der står til stor fremgang i meningsmålingerne.
»Er man ikke Sverigedemokrat, skal man ikke være i vores parti,« siger Jimmie Åkesson, som tilføjer, at folk, der skifter holdning, ikke skal dømmes ude på grund af fortidens fejltagelser men have en ny chance.
»Det er en heksejagt,« siger Andreas Olofsson, da Expressen konfronterer ham med hans nazi-fortid.
I Klippan i Skåne kandiderer Andreas Olofsson på fjerdepladsen for Sverigedemokraterna i kommunen. Han var med i Nationalsocialistisk Front i midten af 90'erne og avancerede til lokal leder, en såkaldt ortsgruppchef, for NSF Klippan.
Som nazileder skrev han ledere i NSF Skånes avis, 'Fackelbäraren', hvor han i 2000 opfordrede folk til at 'gå med i Nationalsocialistisk Front, som er Sveriges største voksende organisation og kæmper for national frihed og retfærdighed'.
Det var ikke bare flyers og hagekors, det handlede om, selv om det kan være slemt nok. Den 18-årige asylansøger Gerard Gbeyo fra Elfenbenskysten blev 9. september 1995 myrdet af den 16-årige nynazist Pierre Ljunggren netop i Klippan.
Nu siger en anden kandidat i Klippan, at han dengang var »ung og dum«, og en tredje, at han måske var nazist dengang, men bestemt ikke er det mere.
Konfronteret med Expressens afsløringer siger Jimmie Åkesson:
»Så vidt jeg ved, har de fleste af dem frivilligt forladt partiet og deres kandidaturer. Jeg har ikke sat mig ind i detaljerne, men det bliver håndteret.«
»Jeg synes, det handler om, hvor man står i dag, og hvor lang tid det er siden – om man troværdigt kan vise, at man har ændret holdninger. Kan man ikke det, kan man ikke være med i vores parti.«
Sverigedemokraternas 39-årige leder, Jimmie Åkesson, begyndte allerede som 16-årig sin politiske karriere, som kan skabe historiske rystelser i svensk politik.
Han voksede op i en lejelejlighed i en boligblok i Falvik-kvarteret i Sölvesborg, som han flyttede til som femårig med sin mor. I 2014 fortalte han svensk tv, STV, hvordan han som barn blev konfronteret med »truende indvandrerbander«. Lærere og folk fra kvarteret har dog sagt til Expressen, at de ikke genkender det billede.
På universitetet i Lund, hvor han læste statskundskab og nationaløkonomi, fandt han i 1999 sammen med tre medstuderende. Berlingske skriver i et portræt:
'Nationalisterne og Karl XII-nørderne Jimmie Åkesson, Björn Söder, Mattias Karlsson og Richard Jomshof var kommet til den skånske lærdomsby med drømme om et studenterliv med nationalkonservativt fortegn, som de forestillede sig, det havde været i 1800-tallet: kongehyldning, drikkelag og fædrelandsdigte. De ville overtage hele Sverigedemokraterna, fremskynde imageforvandlingen, gå fra et groft ekstremistparti til noget mere professionelt og større.'
I dag er de ledende figurer i Sverigedemokraterna og omtales som 'firebanden' i svensk politik. Jimmie Åkesson blev partiformand i 2005 og valgt ind i Riksdagen for første gang i 2010. Jomshof er partisekretær, Karlsson gruppeformand, og Söder sidder i Riksdagens præsidium, men er blevet skubbet til side, efter at han sagde, at samer og jøder aldrig kan blive rigtige svenskere.
Jimmie Åkesson er til heavyrock. Hans idol er Jan Thörnblom, tidligere sanger og guitarist i Ultima Thule, der spiller vikingerock og udspringer af et punkband. Åkesson spiller selv keyboard i heavyrockbandet 'Bedårande Barn'. Han spiller også andre steder – nemlig på netkasino, hvor han på et år spillede for mere end en halv million svenske kroner – mere, end han havde tjent det år. Han bor i Sölvesborg med sin kæreste, Louise Erixon, 29, der også er spidskandidat for partiet, og deres fireårige søn.
Sverigedemokraternas succes er en reaktion på den åbne og angiveligt humane politik over for flygtninge og migranter, Sverige førte under migrantkrisen i 2015. I protest mod den politik har mange vælgere forladt især Socialdemokraterna til fordel for Jimmie Åkesson.
Ved sidste valg, i 2014, stod Europa foran flygtningekrisen, hvor mere end en million migranter og asylansøgere forcerede Middelhavet med livet som indsats og søgte mod Nordeuropa.
»Sverige skal være en humanitær stormagt,« sagde den borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeld fra Moderaterna, og opfordrede alle til at »åbne deres hjerter« for flygtningene. Sverigedemokraterna fik 12,9 pct. af stemmerne, deres hidtil bedste resultat, men blev isoleret af de andre partier.
Socialdemokraterna med Stefan Löfven i spidsen overtog magten, men allerede året efter var det slut med åbenheden. Antallet af asylansøgere eksploderede. Knap 163.000 asylansøgere nåede Sverige i 2015. Til sammenligning fik Danmark godt 21.000.
Löfven-regeringen strammede grænsekontrollen og reglerne om asyl og familiesammenføring i et forsøg på at få situationen under kontrol. Siden faldt antallet ifølge Jyllands-Posten til 25.000 i fjor, og i år er der til og med august ankommet knap 14.000.
Nu vil både Socialdemokraterna og Moderaterna gøre stramningerne permanente. Sverigedemokraterna vil gå videre og stoppe al modtagelse af asylansøgere i Sverige, også kvoteflygtninge.
Professor Anders Widfeldt fra University of Aberdeen sagde for nylig til Weekendavisen:
»Sverigedemokraterna er gået frem, når man har tilpasset sig deres politik. De er gået frem, når man har konfronteret deres politik. De er gået frem, når indvandringen er taget til. De er gået frem, når indvandringen er taget af. Der findes ingen strategi mod deres fremgang.«
Ved udgangen af 2017 var der 10,1 mio. indbyggere i Sverige. Af disse er 1,9 mio. indvandrere og 560.000 efterkommere. Det svarer til, at næsten en fjerdedel af befolkningen, 24,1 pct., har udenlandsk herkomst. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere 13 pct. af befolkningen i Danmark.
