Islamisk Stat har en enkel og effektiv rekrutteringsproces på de sociale medier, som andre ekstremistiske grupper misunder dem og forsøger at kopiere, fortæller den amerikanske ekspert J.M. Berger.

Hvad er det, Islamisk Stat kan med de sociale medier? Hvordan skaber en af verdens mest voldelige og ekstreme terrorgrupper kontakt til unge mænd og kvinder fra pæne hjem – det være sig i Aleppo eller Aarhus – og får dem overbevist om, at der er en god idé at opgive deres familie, venner og muligvis liv for kæmpe under IS’ sorte flag?

Ifølge den amerikanske ekspert J.M. Berger er svaret uhyggeligt ligetil: IS har systematiseret en proces, der finder frem til letpåvirkelige personer og derefter begynder en gennemgående hjernevask – og det hele begynder ofte med et enkelt tweet.

»IS er meget smarte omkring, hvad de gør, og de gør det på en meget systematisk måde. Samtidig er de ikke supergenier, og de kan kontrolleres. Der sker ting lige nu, der på en måde kontrollerer, hvad de laver,« fortæller Berger til Berlingske under et besøg i Danmark.

Her taler han hos politiet såvel som hos Forsvarsakademiet om Islamisk Stats rekruttering ved hjælp af sociale medier og især deres yndlingsmedie, Twitter.

»Deres virkelige styrke er, at de ganske enkelt har tilpasset sig de sociale mediers indtog på en måde, som andre ekstremistiske grupper endnu ikke har formået fuldt ud,« fortæller Berger om IS.

Både nynazistiske grupper og al-Qaeda prøver at kopiere Islamisk Stats metoder. I al sin enkelthed har IS en digital radikaliserings- og rekrutteringsproces med fem trin:

1. Opdagelse. Enten finder en person (herefter kaldt målet) frem til IS gennem gruppens propaganda, eller også finder IS frem til målet. For eksempel ved at gå efter brugere på hjemmesider, hvor muslimer leder efter potentielle ægtefæller, da ensomme mennesker regnes som lettere mål.

2. Når IS har udset sig et mål, skaber de lynhurtigt et såkaldt micro community, hvor typisk mellem 12 og 20 mennesker sørger for digitalt at »mandsopdække« målet døgnet rundt og sørge for, at målet hele tiden taler med dem i stedet for andre.

3. Når IS kan mærke, at organisationen har krogen godt i, isoleres målet fra alle andre. Målet får besked på at undgå familie og venner og endda på ikke at gå i moskeen. Formålet er at forhindre alternativer til IS’ budskab i at påvirke målet.

4. Kommunikationen skifter fra et offentligt til et privat forum såsom email, direct messaging, WhatsApp eller andre tjenester, der gør det sværere for uønskede øjne at følge med.

5. IS finder ud af, hvad man kan få målet til at gøre. Typisk vil det være at tage til Syrien som kriger, men hvis målet ikke er indstillet på det, vil IS ofte forsøge at ovrtale målet til at foretage en hjemlig terrorhandling.

»Vi har også set eksempler på, at IS ikke helt stoler på målet og derfor opfordrer pågældende til at blive en af de såkaldt ensomme ulve,« fortæller Berger.

Fordelen ved det er, at hvis målet ikke er dedikeret og for eksempel går til myndighederne, er skaden mod IS meget begrænset.

Selv om Islamisk Stat er enormt dygtig til at bruge de sociale medier, er der kommet så meget fokus på deres metoder, at Berger mener, at de er for nedadgående rent digitalt. For at bekæmpe IS online er man blandt andet begyndt at lukke islamisternes konti på de sociale medier, og det virker faktisk, selv om det er nemt at åbne en ny konto, viser en undersøgelse, som Berger har været med til at udarbejde, og som offentliggøres næste måned.

»Når deres konto bliver lukket, får folk måske 80 procent af deres følgere med, når de åbner en ny konto, og hvis man bliver ved med at lukke deres konti, har det en altødelæggende betydning for, hvor mange følgere de kan få og hvor ofte, de tweeter. De bliver ved med at komme tilbage (på Twitter, red.), men vi kan se, at de på få måneder går fra at have for eksempel 3.000 følgere til 150. Det viser sig desuden, at selv om man efter et stykke tid holder op med at lukke folks konti, kommer følgerne ikke tilbage.«

Men man skal passe på ikke bare at lukke alle Islamisk Stat-venlige konti, man finder, mener Berger:

»Deres netværk er svundet ind og det er meget nemmere for os at kontrollere. Spørgsmålet er, om man bør presse det endnu mere. Det er meget nemmere for os at se folk blive rekrutteret på de sociale medier end i den virkelige verden, så vi går en balancegang, hvor vi på den ene side forsøger at drage fordel af deres proces, men på den anden side vil forhindre dem i at gøre de ting, de gerne vil (for eksempel terrorhandlinger, red.).«

Rent fundamentalt giver sociale medier ekstremisterne mange fordele, der ikke er så nemme at fjerne igen, og hvis IS ikke havde opdaget dem først, ville en anden gruppe have gjort det, fortæller Berger.

»For ekstremister er den største fordel ved et globalt social netværk opdagelse. Man kan finde andre mennesker, der deler ens opfattelser, som man aldrig ville have fundet tidligere. Fremover skal vi regne med, at folk med marginaliserede holdninger nemmere finder sammen, Nogle af dem vil have en voldelig dagsorden, mens andre ikke vil. I sidste uge var der lige pludselig en masse mennesker på Twitter, der argumenterede for, at Jorden er flad. De folk kender nu hinanden og har fundet sammen, så vi lever i strange days.«