En iransk olietanker blev fredag morgen ramt af to missiler nær den saudiarabiske havneby Jeddah.

Der har været en eksplosion på skibet, som derefter brød i brand.

Alle besætningsmedlemmer meldes i god behold.

Det iranske nyhedsbureau Isna og det statslige tv i Iran skriver fredag, at den iransk-ejede tanker 'Sinopa' er blevet ramt af to missiler.

»Eksperter mener, det er et terrorangreb,« udtaler en unavngiven ekspert til Isna ifølge nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen dansk tid.

Det fremgår ikke, hvilke eksperter, der er tale om.

Ifølge det iranske medie, der drives af studerende, er tankskibet ejet af et iranske olieselskab National Iranian Oil Company, NIOC.

Tankskibet befinder sig cirka 60 kilometer ud fra Jeddah, som ligger i den vestlige del af landet ud mod Det Røde Hav.

Eksplosionen skal have forårsaget store skader og et omfattende oliespild i Det Røde Hav, oplyser unavngivne kilder til Isna.

De nærmere omstændigheder er fortsat ukendte.

Opdateres...

/ritzau/