Putin er både instruktør, hovedrolleindehaver, sufflør, kulissemager og birolle-caster i søndagens præsidentvalg. Alt er nøje koreograferet i det russiske totalteater, så russerne selv og omverdenen i hvert fald efterlades med en fornemmelse af at være vidne til noget, der minder om en demokratisk valghandling.
Sådan kan man i korthed opsummere Anna Libaks, tidligere udlandsredaktør på Berlingske, og Rusland-ekspert Jens Worning Sørensens, partner i rådgivningsvirksomheden Policy Group A/S og tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg, udlægning af det valg, som med sikkerhed vil give præsident Vladimir Putin seks år mere ved magten i verdens største land.
Stemmesedlen er udstyret med en række ubetydelige modkandidater til Putin.
»Putin vil gerne have, at Rusland fremstår som et demokrati, og ligesom i andre autoritære lande gør han meget ud af, at det skal ligne et rigtigt valg. Derfor er han interesseret i at have modkandidater, og hvis de de ikke stiller op af sig selv, får de besked på at gøre det,« siger Anna Libak.
Hun tilføjer, at ingen af modkandidaterne har en jordisk chance for at true Putins genvalg.
»Hvis de havde haft en reel mulighed for at udfordre Putin eller bare genere ham, havde de ikke fået lov til at stille op. Det gælder for eksempel oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj,« siger hun med henvisning til, at den russiske valgkommission har nægtet ham at stille op.
Putin kan ifølge Anna Libak godt acceptere en populær modkandidat som Kommunisternes Pavel Grudinin, som står til syv-otte procent af stemmerne.
»Får han ikke 5-15 procent af stemmerne, så giver styret ham det. Det nytter ikke noget, at alle Putins modkandidater får en-to procent af stemmerne. Det vil se for totalitært ud,« siger hun.
Samme logik gælder Putins accept af, at Ruslands svar på Paris Hilton, den tidligere reality-tv-vært Ksenia Sobtjak, stiller op.
»Hun skaber noget liv og ballade. Med hendes kandidatur kan Putins styre vise omverdenen, at i Rusland har vi alle mulige typer, der stiller op til præsidentvalget,« siger Jens Worning Sørensen.
Gift-attentatet på den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og hans 33-årige datter Yulia får ingen indflydelse på valget af Putin. Hverken positivt eller negativt, vurderer Worning Sørensen.
»Den almindelige russer har ingen forståelse for, at nogen går op i sådan en mands ve og vel,« siger han.
Putins største udfordring er ifølge Worning Sørensen ikke at komme gennem valg-forestillingen, men at russerne mandag morgen vågner op til en virkelighed, hvor de ved, at det er første dag i Putins sidste valgperiode:
»Allerede mandag vil russerne begynde at spørge sig selv, hvad der kommer efter Putin. Det skaber en fundamental usikkerhed om fremtiden i Rusland. Eliten i Rusland læner sig op ad et præsidentstyre, der er forudsigeligt, men nu vil der gå en magtkamp i gang om, hvem der skal efterfølge Putin - og den vil blive beskidt.«
Her er kandidaterne til præsidentvalget i Rusland
Vladimir Putin: Ruslands stærke mand, som lader sig fotografere i bar overkrop på hesteryg. Ingen af de andre kandidater til præsidentvalget, når den 65-årige tidligere KGB-chef til sokkeholderne i popularitet, og han er sikker på genvalg. Det er fjerde gang, Putin stiller op til præsidentvalget. Han besad præsidentposten fra 2000 til 2008 og igen fra 2012-2018. I den mellemliggende periode fik overgangsfiguren Dmitry Mdvedev ændret forfatningen, så Putin kunne vinde næste præsidentvalg og sidde i seks år mod tidligere fire år ad gangen.
Jens Worning Sørensen: »Putin stiler efter et eftermæle som ham, der genrejste Rusland som nation, og som en leder, der moderniserede Rusland.«
Ksenia Sobtjak: Hun kaldes Rusland Paris Hilton. 36-årige Ksenia Sobtjak blev kendt som vært på det Big Brother-inspirerede realityshow ‘Dom 2’ i 00’erne, hvor hun havde sex med flere af deltagerne i showet. Hun har også forsøgt sig som skuespiller og modedesigner og soler sig gerne i fotografernes blitzlys på den røde løber. I dag er hun chefredaktør for modebladet L'Officiel Russia. Ksenia Sobtjak blev født ind i den russiske overklasse som datter af den tidligere borgmester i Sankt Petersborg, Anatolij Sobtjak. I 2011 blev hun kæreste med den fremtrædende oppositionskandidat Ilj Jasjin, og i 2012 deltog hun i protester mod Putin. Ksenia Sobtjak har 5,5 millioner følgere på instagram og stiller op som løsgænger.
Anna Libak: »Hun stiller op for at give russerne mulighed for at vise deres protest mod et valg, hvis udfald er givet på forhånd. Men hun kommer ikke til at mobilisere nogen som helst.«
Pavel Grudinin: 57-årige Pavel Grudinin kaldes af sine kritikere for en ‘rød kapitalist’. Han er nemlig opstillet af Kommunistpartiet - uden at være medlem af partiet - og er samtidig blevet hovedrig som chef for Ruslands største jordbærproducent, den i dag privatiserede Lenins Statsfarm syd for Moskva. Selv om han er stillet op for Kommunistpartiet, går han ind for privat ejendomsret. Han anses som et forsøg på at forny det gamle parti og er kritisk over for den kurs, som Putin har lagt for Rusland.
Anna Libak. »Det er valgets sølvræv. Han er den gamle direktør fra statsbruget, der tager sig godt af sine medarbejdere fra vugge til krukke. Han appellerer til de vælger, der drømmer sig tilbage.«
Maxim Suraijkin: 39-årige Maxim Suraikjin - også kaldet ‘kammerat Maxim - er kandidat for Ruslands andet kommunistparti, Ruslands Kommunister. Partiet brød ud af moderpartiet i 2012, og Maxim har været formand for udbryderne siden stiftelsen. Han kalder sig selv ‘leninist-stalinist’ og er altså kommunist af den gamle skole. Han kæmper i modsætning til Pavel Grudinin for kommunistisk arvegods som af lægge det kapitalistiske samfund i graven og samle det gamle Sovjetunionen.
Anna Libak: »Han er mere klar i spyttet end det gamle kommunistparti, men han er en ligegyldig parentes i valgkampen, og han får ikke to procent af stemmerne.«
Sergeij Baburin: 59-årige Sergeij Baburin stiller op for det ultranationalistiske parti Ruslands Folkeunion, som han selv grundlagde i 2001. Baburin er en loyal Putin-støtte og støtter Putins kurs i såvel Ukraine som Syrien. Han har en lang parlamentarisk karriere bag sig som medlem af Dumaen - det russiske underhus - i perioden 1993-2000 og igen fra 2003-2007. Han stammer fra Kazakhstan og begræder opløsningen af Sovjetunionen.
Anna Libak: »Han er håndplukket af Putin, for at få Putin til at fremstå moderat.«
Vladimir Zhirinovskij: 71-årige Vladimir Zhirinovskij står i dag spidsen for Liberal-Demokraterne, som er et nærmest Orwellsk navn for det ultranationalistiske parti. Zhirinovskij lægger ikke skjul på, at han drømmer om at genrejse Ruslands (Sovjetunionens) tidligere storhed. Han har endog ytret, at han gerne så Polen og Finland indlemmet i en ny union. Vladimir Zhirinovskij er hardcore, anti-europæisk og hans holdninger er flere gange blevet betegnet som fascistiske. Han er kendt for en uhørt hård og konfrontatorisk retorik. I en debat har han blandt andet kaldt sin modkandidat Ksenia Sobtjak for en ‘møg-luder’.
Anna Libak: »Han er verbal-ekstremist. Han er valgets klovn, som ingen hører efter. Han står for at klappe kvinderne i røven og smide en atombombe i hovedet på briterne.«
Grigorij Javlinskij: 65-årige Javlinskij er vestligt orienteret. Han er kendt som en demokratisk sindet politiker, der er udtalt kritiker af Putins annektering af Krim og aggressive politik mod Ukraine. Han stiller op for partiet Jabloko, der betyder ‘æble’. Han er uddannet økonom og er måske bedst kendt som medforfatter til programmet ‘500 dage’ fra 1990, der var tænkt som en manual for, hvordan Sovjetunionen kunne overleve ved at overgå til en liberal, markedsøkonomi. Planen blev forkastet. Efter Sovjetunionens sammenbrud var han en skarp kritiker af, at eliten ragede statens aktiver til sig.
Anna Libak: »Han er en vedholdende drømmer. En social-liberal solorytter uden indflydelse og støtter, som ingen rigtig interesserer sig for.«
Boris Titov: Den 57-årige, hovedrige forretningsmand Boris Titov stiller op for Vækstpartiet, som han er formand for og selv stiftede i 2016. Han kæmper for en liberalisering af den russiske samfund. Han er ikke i direkte opposition til Putin, snarere en af Putins støtter. Han gør sig ingen forhåbninger om at vinde valget, men forsøger med sit kandidatur at påvirke Putins styre i en mere liberal retning - så langt som Putin tillader det. Siden 2012 har han været Putins ombudsmand med fokus på korruptionsbekæmpelse.
Anna Libak: »Titov stiller ikke op, fordi han er utilfreds med Putin, men for at sætte en dagsorden om, at der skal skabes bedre vilkår for at drive forretning i Rusland.«
