Det er nu fjerde dag med voldsomme protester i Kina, som breder sig til adskillige byer.
To Kina-eksperter, B.T. har talt med, fortæller, at man ikke har set noget lignende i flere årtier.
Kineserne er nemlig ikke kun trætte af de coronarestriktioner, de har været underlagt i snart tre år, nej, det er større end det, lyder det fra eksperterne.
Mette Thunø, der er ph.d. og lektor ved Kinastudier på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, fortæller, at det nye ved de her protester er, at de ikke længere retter sig mod lokale myndigheder.
De retter sig derimod direkte mod det centrale styre i Beijing:
»De råb og krav, demonstranterne udtrykker, er for eksempel, at man vil have mere frihed – og det er ikke kun frihed fra coronarestriktioner, det er også frihed fra for eksempel censur og til at diskutere mere frit. De vil med andre ord have ytringsfrihed,« siger Mette Thunø og fortsætter:
»Og de giver åbent og utvetydigt udtryk for, at præsident Xi Jinping skal gå af.«
Billeder, der går verden rundt, viser, at demonstranterne holder blankt, hvidt papir op i luften. Som et klart symbol, fortæller Mette Thunø:
»De blanke A4-ark symboliserer, at de ikke tør ytre sig, altså at de ikke har ytringsfrihed – 'vi kan ikke tale frit i det her land,' siger de.«
Og selvom protesterne er udløst af en frustration over landets coronarestriktioner, er den frustration nu blevet et springbræt til at sige fra over for noget større:
»Folk er frustrerede over næsten hele tiden at være i corona-isolation eller nedlukning. Og det ser ud til nu at være anledningen til at samle sig for sige, at ‘vi er også utilfredse med andre forhold end bare coronarestriktioner,'« siger forskeren og peger på, at det primært er unge og folk i de store byer, der deltager i protesterne.
Kan det brede sig yderligere?
»Det er et muligt, men myndighederne er allerede begyndt at lukke ret hårdt ned her i dag. Så jeg tror faktisk, det bliver meget svært for protesterne rigtig til at brede sig – uanset aldersgruppe.«
Jesper Willaing Zeuthen, der er ph.d. i internationale udviklingsstudier og cand.mag. i kinesisk, fortæller ligeledes, at man ikke har set protester, der går efter toppen, siden Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
De blev dengang stoppet, da styret med panserkøretøjer og automatvåben dræbte tusindvis af civile.
Derfor har kineserne heller ikke turdet bevæge sig i den retning siden, siger Jesper Willaing Zeuthen.
Altså lige indtil nu.
Vil de have et helt nyt styre?
»De går efter Xi Jinping. Jeg ved ikke, om de går efter et nyt styre. Men de går efter at sige, Xi Jinping har gjort noget galt.«
Kan der overhovedet komme noget ud af de her protester?
»Jeg ved det ikke. Jeg synes, det er meget spændende lige nu, hvad der kommer til at ske.«
Jesper Willaing Zeuthen peger på, at det havde været smartere for Kommunistpartiet, hvis de havde lempet nogle restriktioner i forbindelse med partiets femårlige kongres sidst i oktober.
»Men det skete ikke. Så nu er det svært at se, hvordan man kan lempe restriktionerne, uden det kommer til at se ud, som om man giver efter over for protesterne.«
Hvis der bliver lempet på nogle restriktioner, vil demonstranterne så være tilfredse – eller har det vokset sig større end det?
»Det er jo det, der er rigtig spændende. Hvis man nu havde gjort noget tidligere, så var demonstrationerne nok ikke kommet – men nu hvor de er der, er det vanskeligt at se, hvordan man får slået dem ned igen.«
»Men det er sket før, at de er blevet slået ned – og mit bedste bud er, at det kommer til at ske igen.«
Kinaeksperten nævner Hongkong som eksempel på et sted, hvor man ellers har haft tradition for ytringsfrihed, og hvor der er blevet slået ekstremt hårdt ned allerede.
Og så lufter han en bekymring for, hvad der kommer til at ske med dem, der deltager i de nuværende protester.
»I 1989 så man, at dem, der var fremtrædende i demonstrationerne, enten blev slået ihjel eller udvandrede fra Kina. Spørgsmålet er, om man kommer til at se det igen. At folk simpelthen forsvinder.«
