»Der var forventet en hurtig russisk sejr. De har helt tydeligt undervurderet ukrainernes kampvilje og kampevne.«
24. februar indledte Rusland sin invasion af Ukraine. En måned efter står de russiske tropper et helt andet sted, end formentlig både Putin og mange eksperter havde forventet.
Det slår Claus Mathiesen, der er ekspert i Rusland ved Forsvarsakademiet, fast.
Han bakkes op af seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel. Begge gør status på en måneds russisk invasion af Ukraine.
»Vi står helt klart et andet sted, end russerne havde håbet. De er kørt fast. Folk er utilfredse, og knivene er begyndt at komme frem,« siger Flemming Splidsboel.
Derfor står krigen i Ukraine nu et nyt sted. En ny fase er indledt.
»Når den hurtige sejr ikke kan opnås længere, så er russerne faldet tilbage på en strategi, man har set i Tjetjenien og Aleppo, hvor man beskyder byer. Det resulterer i civile tab – både af bygninger og personer,« siger Claus Mathiesen.
Han fortæller, at Rusland er blevet mødt af en langt hårdere modstand og større kampgejst, end de havde forventet.
»Ukrainerne forsvarer sig hårdt. Selv et sted som Mariupol, hvor de har været omringet længe, holder de fortsat en del af byen. Russerne havde håbet på at vinde store dele af ukrainsk territorium hurtigt. Men det har vist sig at være en kæmpe udfordring for dem at kæmpe på en front, som er 1.500 km lang,« siger Claus Mathiesen.
Han er specielt overrasket over, hvor lidt russerne har opnået i luften over Ukraine.
En måned inde i krigen kan Ukraine fortsat beskytte dele af sit luftrum. Russerne har ikke fuld kontrol.
»Det store spørgsmål er, om russerne ikke kan eller ikke vil. Og det har virkelig undret mig og andre eksperter, jeg har talt med, at de ikke har gjort det bedre i luften. Her burde de være overlegne,« siger Claus Mathiesen.
Når vi går ind i krigens anden måned, står vi derfor med en helt anden slags situation, end da invasionen brød ud.
»Det begynder at ligne en udmattelseskrig. Og samtidig kan jeg ikke sige mig fri for at tænke, at russerne kan sætte mere ind,« siger Claus Mathiesen, der blandt andet henviser til, at Rusland fortsat har en stor reserve af soldater, som endnu ikke er flyttet til fronten i Ukraine.
Men hvad er så slået fejl for Rusland, siden håbet om en hurtig sejr er forsvundet. Det har Flemming Splidsboel et bud på.
»Det tyder på, at russerne har haft dårlige efterretninger inden krigen. De troede, at de ville blive modtaget som befriere og kunne køre ind i Kyiv på få dage,« siger Flemming Splidsboel.
»Samtidig tyder det også på, at Ruslands militær ganske enkelt ikke har været i den tilstand, som man regnede med. Der har været historier om dårligt udstyr, dårligt uddannede soldater og dårlige feltrationer. Og hvis det er tilfældet, er det meget skidt,« siger han.
For Claus Mathiesen er der mange ting, der kan gøres bedre fra russisk side, hvis russerne reelt har planer om at vinde krigen.
»Russerne bør sikre sig at have reserven klar. Og så bør de se på den logistiske struktur, hvis de vil vinde. Der har gået historier om, at de reelt ikke har én hærchef, som styrer krigen. Der mangler en førerstruktur, og det er, som om de mangler en leder,« siger Claus Mathiesen.
Den manglende russiske fremgang på en række fronter gør, at Flemming Splidsboel har svært ved at se, hvordan Putin skal kunne komme ud af krigen på en for ham god måde.
»Rusland og Putin kan ikke trække sig ud af krigen, som det ser ud nu, og kalde sig sejrherre,« siger han.
Måske står vi – her en måned inde – ved et potentielt vendepunkt, bemærker Claus Mathiesen.
»Der er begyndt at være forlydender om, at Ukraine nogle steder blandt andet nord for Kyiv har iværksat modangreb,« forklarer han med henvisning til området omkring Irpin og Hostomel, hvor der har været tætte kampe de seneste dage.
»For at det overhovedet kan lade sig gøre, skal man først have et pusterum, frisk mandskab og nye forsyninger. At Ukraines hær kan gå til modangreb, er et tegn på, at det ikke går så ringe endda for dem.«
