Midt i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, er der synligt bevis for, at der er kontant handling bag Kim Jong-uns ord.

På få dage er det markante 'Genforeningsmonument', der i lige over to årtier har stået som symbol på et samlet Korea, forsvundet. Pist væk.

Det er sket få dage efter, at den nordkoreanske leder i sidste uge kaldte det for en »øjebæ« og i det hele taget skærpede retorikken voldsomt over for naboerne mod syd.

Og til The New York Times fortæller embedsmænd fra Det Hvide Hus, hvordan det nu betragtes som et muligt scenario, at Kim Jong-un kan finde på at gribe til »en dødelig militæraktion mod Sydkorea i de kommende måneder«.

Kim Jong-un besigter nordkoreansk krigsmateriel i begyndelsen af januar. Her sammen med sin datter. Det er frigivet af det officielle nordkoreanske nyhedsbureau 5. januar.
Kim Jong-un besigter nordkoreansk krigsmateriel i begyndelsen af januar. Her sammen med sin datter. Det er frigivet af det officielle nordkoreanske nyhedsbureau 5. januar. Foto: Kcna/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Sådan lyder det, efter at der allerede i 2024 har været flere tilfælde af det militære provokationer fra Nordkorea:

  • I onsdag blev der affyret flere krydsermissiler fra vestkysten og ud over Det Gule Hav.
  • 14. januar lød det landets regering, at man havde testet et mellemdistancemissil med hypersonisk sprænghoved. 
  • 5. januar slog hundredvis af artillerigranater ned nær den sydkoreanske ø Yeonpyeong, hvorfra befolkningen blev evakueret.

Og så er der altså også fjernelsen af genforeningsmonumentet samt en nylig udmelding fra Kim Jong-un om, at en fredelig genforening mellem Nord- og Sydkorea aldrig kan blive en mulighed.

Embedsmændene fra Det Hvide Hus siger til The New York Times, at de mange bekymrende hændelser følger et velkendt »mønster af provokationer« – men det bemærkes videre, at udtalelserne er »mere aggressive end tidligere og bør tages alvorligt«.

Mere opsigtsvækkende har vurderingen tidligere på måneden været hos mediet 38 North, der udelukkende beskæftiger sig med 'analyser af begivenheder i og omkring Nordkorea'. Her ses før/efterbilleder af pladsen med genforeningsmonumentet:

Her lyder det, at »situationen på den koreanske halvø er farligere, end den på noget tidspunkt har været siden juni 1950«. 

Det var dengang den tre år lange koreanske krig brød ud.

»Det lyder måske overdrevent dramatisk, men vi tror på, at Kim Jong-un ligesom hans bedstefar har taget en strategisk beslutning om at gå i krig,« indleder analytikerne Robert L. Carlin og Siegfried S. Hecker hos 38 North:

»Vi ved ikke, hvornår eller hvordan Kim har planer om at trykke på aftrækkeren, men faren er allerede langt højere end i forhold til de rutinemæssige advarsler i Washington, Seoul og Tokyo omkring Pyongyangs provokationer.«

Kim Jong-un kigger på mere krigsmateriel. Billedet er frigivet af det officielle nordkoreanske nyhedsbureau 10. januar.
Kim Jong-un kigger på mere krigsmateriel. Billedet er frigivet af det officielle nordkoreanske nyhedsbureau 10. januar. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Over for The New York Times uddyber Robert L. Carlin, der tidligere har været Nordkorea-analytiker i den amerikanske efterretningstjeneste:

»Vi blev selv overrasket over at se, hvor alvorlig situationen har udviklet sig.«

Tilbage i Washington lyder det fra kilderne i Det Hvide Hus, at man her trods alt ikke tror på, at der udbryder krig i fuld skala på den koreanske halvø.

At Nordkorea eksempelvis på det seneste løbende har givet Rusland krigsmateriel til krigen mod Ukraine skulle underbygge det:

Nordkoreanske våbenlagre.
Nordkoreanske våbenlagre. Foto: Kcna/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»En leder, der planlægger en stor militær operation, ville hamstre missiler og artillerigranater til sig selv.«

Men det lyder dog i The New York Times, at Kim Jong-un »kan finde på at udføre angreb på en måde, som efter hans mening ville kunne undgå yderligere eskalering«.

Altså ligesom nyere militære konfrontationer mellem de to lande ikke har udviklet sig til decideret krig.

Mediet BBC har talt med i alt syv Nordkorea-eksperter, der også alle afviser tanken om egentlig krig mellem de to lande.

Af en åbenlys grund.

»En reel krig kunne slå mange mennesker ihjel i Sydkorea, men det ville betyde enden på Kim Jong-un og hans regime,« som Peter Ward fra Kookmin-universitetet i Seoul udtrykker det.

Men vurderingen lyder dog også hos eksperterne, som BBC har talt med, at der meget vel kunne komme nordkoreanske nålestiksangreb i den nærmeste fremtid. 

»Generelt set er jeg meget mere bekymret over mindre angreb mod Sydkorea: Angreb i begrænset omfang mod sydkoreansk territorium eller sydkoreanske styrker,« vurderer analytikeren Ankit Panda fra Carnegie Endowment for International Peace.