USAs præsident, Joe Biden, rakte torsdag hånden ud mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, i et forsøg på at åbne for fredsforhandlinger om Ukraine.
»Jeg er klar til – hvis han (Vladimir Putin red.) er villig til at tale – at finde ud af, hvad han vil,« sagde Joe Biden i forbindelse med et statsbesøg fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Det Hvide Hus.
»Men jeg vil kun gøre det efter at have konsulteret med mine allierede i NATO. Jeg kommer ikke til at gøre det på egen hånd,« sagde Biden og gjorde det klart, at Putin selv skal være interesseret i at »finde en måde at ende krigen på«.
Men selvom verdens mægtigste mand rækker hånden ud mod Moskva, har fred i Ukraine meget lange udsigter.
Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og Rusland-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Det er urealistisk, at der kommer realitetsforhandlinger om fred inden for de næste 12 måneder. De står meget langt fra hinanden,« siger han.
Flemming Splidsboel Hansen påpeger, at Putin med de fingerede folkeafstemning i Kherson og andre regioner officielt har annekteret nye områder, som Ukrainerne delvist har generobret. Det presser Putin voldsomt på hjemmefronten, at han ikke er i stand til at holde erobret territorium.
Samtidig er det tæt på umuligt for Putin under en fredsforhandling at levere hele eller dele af de annekterede området tilbage til Ukraine, da de ifølge den russiske forfatning nu er en del af Rusland.
»Så Putin er fanget i det her,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, var da heller ikke sen til at afvise Bidens udstrakte hånd.
Fredag sagde Peskov, at Rusland agter at fortsætte den ‘særlige militære operation’ i Ukraine, som det russiske styre konsekvent kalder sin ulovlige krig.
»Hvad var det i virkeligheden, at præsident Biden sagde? Han sagde, at forhandlinger kun er mulige, efter at Putin har forladt Ukraine,« sagde Peskov og understregede, at Rusland »bestemt ikke (er, red.) klar til at acceptere betingelserne«.
Og Ukraine er ikke klar til at afgive så meget som en tomme af sit territorium, ligesom nabolande som Estland, Litauen og Polen advarer kraftigt mod at give Putin territoriale indrømmelser, da det kan give Putin blod på tanden til nye annekteringer.
Derfor er det mest nærliggende, at vi står over for en lang udmattelseskrig, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.
»Russerne har skiftet strategi og har siden 10. oktober forsøgt at knække den ukrainske civilbefolkning ved at bombe infrastruktur og gøre livet så surt for de civile ukrainere, at de til sidst kræver, at deres politikere gør indrømmelser,« siger han og uddyber:
»På den anden side er de ukrainske soldater mere motiverede og har en højere moral end de russiske. Der er begyndende utilfredshed i Rusland, men om det vil få Putin til at ændre kurs, er jeg skeptisk over for.«
