»Russerne ved godt, at de ikke alene har skudt sig i foden, men har skudt begge fødder af sig selv. Hvis de ikke selv kan se det, så er de dummere, end loven tillader.«

Sverige og Finlands ønske om at blive medlem af NATO må ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen give anledning til selvransagelse i Rusland.

Med angrebskrigen mod Ukraine er sammenholdet i NATO blevet styrket, og ellers neutrale lande som Sverige og Finland føler sig presset til at vælge side – i NATO.

»Også russiske diplomater kan se udviklingen, og jeg er ikke i tvivl om, at nogen i den russiske udenrigstjeneste har prøvet at råbe vagt i gevær om, at krigen mod Ukraine ikke var verdens bedste idé, men det er jo ikke dem, der bestemmer,« understreger forsvarseksperten og fortsætter:

»For de russiske ambassadører i Sverige, Finland eller Danmark er det ikke nogen overraskelse, at det her nu sker.«

Ifølge Peter Viggo Jakobsen vil det ikke få den store reelle betydning for dansk sikkerhed, hvis Sverige og Finland bliver NATO-medlemmer.

»De to lande har i virkeligheden været de facto-medlemmer af NATO i mange år. De har integreret deres forsvar til NATO, og vi har et meget tæt samarbejde med dem, hvor vi udveksler oplysninger og så videre.«

»Hvis de kommer formelt med i alliancen og kan sidde med ved møderne om den officielle forsvarsplanlægning, gør det selvfølgelig tingene lettere. Men det er ikke ligefrem nogen revolution eller stor ændring. Vi har samarbejdet med dem i årevis.«

Samtidig påpeger Peter Viggo Jakobsen, at både Sverige og Finland i forvejen har opbygget en tæt relation med amerikanerne, som har lovet at hjælpe dem, hvis der skulle opstå problemer med russerne.

»Selvfølgelig vil de få yderligere sikkerhed, hvis de opnår en formel garanti som NATO-medlemmer, men for mig at se vil forandringen ved et medlemskab især være politisk og en symbolsk markering frem for en militær markering. Derfor har russernes reaktioner også foreløbig være meget afdæmpede.«

Peter Viggo Jakobsen forventer, at russerne fremadrettet kan reagere med krænkelser af svensk og finsk luftrum, og måske »dukker der også en ubåd op et sted, hvor den ikke bør være«, som han siger.

»Der vil måske komme nogle markeringer, men jeg forventer ikke, at det vil udvikle sig til mere end det. Og russerne har jo også så rigeligt hænderne fulde i Ukraine i øjeblikket, så det lægger kraftige begrænsninger på, hvad de faktisk kan gøre.«

»Der bliver ikke nogen markant afvigelse af normalbilledet, hvor der siden 2014 har været jævnlige krænkelser af dansk, svensk og finsk luftrum. Krænkelser som har det med at spidse til, hvis der er NATO-øvelser eller amerikansk tilstedeværelse i Østersøen,« tilføjer lektoren fra Forsvarsakademiet.