Angrebet i Syrien skal straffe Assad-regimet for brug af kemiske våben, men er ikke starten på intervention.
København. Det koordinerede angreb i Syrien udført af USA, Frankrig og Storbritannien skal udelukkende forstås som en straffeaktion.
Det vurderer Henrik Breitenbauch, seniorforsker og centerleder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Det var et bebudet angreb, som havde til hensigt at straffe den syriske regering for at have brugt kemiske våben, siger han.
Et laboratorium i Damaskus og flere militærbaser blev blandt andet ramt i angrebet. Angrebets mål er steder, der huser kemiske våben.
- Det var ikke et angreb, der var designet til at skulle undergrave Assad-regeringens evne til at lede og regere i Syrien. Det er altså ikke begyndelsen på en amerikansk intervention i borgerkrigen i Syrien, siger Henrik Breitenbauch.
Han stiller sig dog tvivlende overfor, om angrebet vil få den tilsigtede effekt.
- Forskningen tyder på, at denne type begrænsede angreb ikke har nogen særlig effekt. Man kan være tvivlende overfor hensigten om, at angrebet skal virke afskrækkende, siger han.
- Der er tale om en diktator, der i forvejen har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Så man kan tvivle på, at han vil opføre sig rationelt og forstå de vestlige magters budskab med angrebet, siger han.
I Rusland vil angrebet vække stor frustration, mener han.
- Det bliver modtaget med stor vrede i Rusland, fordi det undergraver Ruslands påstand om, at de kan beskytte Assad-regimet. Det er ret tydeligt, at de ikke kan, siger han.
Men på kort sigt vil angrebet ikke vil få store konsekvenser, mener han.
- De vestlige magter har ingen intentioner om at angribe yderligere. Og hverken russerne eller Assad-regiment har nogen overbevisende praktiske muligheder for at gøre noget ved det. Så jeg tror ikke, at der kommer til at ske yderligere lige nu, siger Henrik Breitenbauch.
/ritzau/
