Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Advarsel: Vi advarer om, at både billeder og beskrivelserne i denne artikel er voldsomme. B.T. har valgt at bringe dem, fordi de desværre viser, hvor grusom en krig der netop nu udkæmpes i Ukraine.

De frygtelige billeder af lig i Kyivs forstad Butja sammenlignes nu med et folkedrab for 27 år siden.

Vi taler om Srebrenica-massakren, der fandt sted i juli 1995 under den jugoslaviske borgerkrig og fik mennesker fra hele verden til til at bryde ud i tårer.

»Det er meget voldsomme billeder, der lige nu vises fra Kyiv-forstaden Butja. Skal man sammenligne det her med andre steder, så er det Srebrenica, der kommer frem på nethinden,« siger Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Byen Butja er ikke kun sønderbombet af den russiske invasion. Mange civile er tilsyneladende også blevet dræbt af russerne.
Byen Butja er ikke kun sønderbombet af den russiske invasion. Mange civile er tilsyneladende også blevet dræbt af russerne. Foto: ZOHRA BENSEMRA
Vis mere

Cirka 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev slået ihjel, og der flød med så mange lig, at der måtte laves massegrave.

Formålet var tilsyneladende etnisk udrensning, og massakren betragtes som værende det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden Anden Verdenskrig.

Ruslands invasion af Ukraine er ikke en etnisk udrensning ligesom i Srebrenica.

Men det er også her civile mennesker, der bliver slået ihjel.

Overalt i Butja ligger døde civile i gaderne. Mange af dem har ligget døde i flere dage.
Overalt i Butja ligger døde civile i gaderne. Mange af dem har ligget døde i flere dage. Foto: RONALDO SCHEMIDT
Vis mere

Ligesom Srebrenica-massakren for mange blev symbolet på den jugoslaviske borgerkrig, så kan billederne af lig i Butja også være det, folk tænker på, når Ruslands invasion af Ukraine nævnes om mange år.

»Billederne vil sikkert blive skrevet ind i historien, og det kan være, at der kommer lignende billeder fra andre byer,« siger Flemming Splidsboel, som mener, at billederne slår fast, at Rusland er en pariastat.

Det vil sige en stat, hvis adfærd og normer placerer den uden for det internationale samfund, og betyder, at den ofte bliver diplomatisk isoleret og genstand for udbredt fordømmelse.

»Det cementerer Rusland som en pariastat, Putin som en pariapræsident og hele hans styre som radioaktivt for os. Det er umuligt at normalisere forholdet til Rusland, så længe de agerer på den her måde,« siger han.

I Srebrenica-massakren var det jo en etnisk udrensning. Hvad mener du kan være årsag til, vi nu ser Ruslands militær gøre det her mod civile i Ukraine?

»Det vidner om et russisk militær, der er presset, Det er dårligt organiseret, ledet og uddannet, siden de begået sådan noget her mod civile,« siger Flemming Splidsboel.

Men vil det her kunne være et vendepunkt for Vestens engagement i krigen?

»Jeg tvivler på, at der sendes militær. Jeg tænker snarere, det vil gøre det endnu vanskeligere at håndtere det her styre fremover,« siger han.

Andre læser også