Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på den russiske præsident, Vladimir Putin.
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Putin mistænkes for at have begået krigsforbrydelser i Ukraine, og konkret handler det om, at den russiske præsident mistænkes for at have deltaget i ulovlig deportering af børn fra besatte områder i Ukraine.
Arrestordren kom ikke som en overraskelse for Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militæranalytiker med speciale inden for humanitær folkeret på Forsvarsakademiet, men der er dog noget, som han finder bemærkelsesværdigt.
»Det bemærkelsesværdige ved den her arrestordre er, at den ikke kan gøres til genstand for forhandling ved en eventuel fredsaftale, fordi domstolen er uafhængig,« fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl til B.T.
Det er før set, at præsidenter og statsledere har uddelt amnesti til demonstranter, grupper eller borgere, men det kommer vi ikke til at se her, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
»Man kan i princippet ikke give amnesti i fredsaftaler. Stater kan i princippet godt, men domstolene kan ikke gøre det, fordi de er uafhængige.«
Arrestordren betyder, at Putin ikke længere kan sætte sine ben uden at blive anholdt i 123 lande.
En talskvinde for det russiske udenrigsministerium oplyser til Reuters, at arrestordren »ikke har nogen som helst betydning.«
Men der findes flere eksempler på arrestordrer for krigsforbrydelser, der har ledt til dom.
En af de mest kendte er sagen om den tidligere general i den bosnisk-serbiske hær Ratko Mladic, der blandt andet blev dømt af FN's Internationale Krigsforbryderdomstol for aktivt at bidrage til krigsforbrydelser.
Han blev blandt andet dømt for den såkaldte Srebrencia-massakre, hvor 8.000 ubevæbnede bosniske muslimske mænd og drenge blev dræbt i sommeren 1995.
Mladic blev i 2017 idømt fængsel på livstid.
