I starten af krigen var Vesten tøvende med at forsyne Ukraine med våben. Sådan er det bestemt ikke længere.
Men hvorfor forholder det sig sådan?
Det giver militæreksperten Ilmari Käihkö fra den svenske Forsvarshøjskole et bud på over for VG.
Han peger på, at der indledningsvis var frygt for, at Ukraine ville lide et hurtigt nederlag, og at eventuelle våbenleverancer derfor ville ende i russernes hænder.
På grund af forventningen om hurtige russiske fremrykninger var det indledningsvis også vigtigt at give ukrainerne defensive våben, de kendte til i forvejen, og derfor kunne betjene med det samme.
Især to ting har fået Vesten til at ændre holdning:
- Den imponerende ukrainske modstandskraft
- De russiske krigsforbrydelser i Butja
Sådan lyder Ilmari Käihkös analyse i hvert fald.
Ukrainernes forsvarsevne gav dels Vesten tro på, at Rusland kunne ende med at tabe krigen. Dels betyder det, at der nu er tid til at oplære ukrainerne i at bruge våben, de ikke kendte i forvejen.
Men det er ifølge den svenske militærekspert især afsløringerne af de russiske krigsforbrydelser i Kyiv-forstaden Butja, som fik 'den røde linje' til at rykke sig.
Herefter blev det set som en form for 'moralsk pligt' at gøre Ukraine i stand til at forsvare sig mod russerne på grund af dele af besættelseshærens opførsel.
Der er også en anden grund til, at Vesten nu forsyner Ukraine med flere og mere avancerede våben:
»USA har sagt, at man ønsker at svække Rusland militært ved at støtte Ukraine. Målet er at forhindre Rusland i at angribe andre lande senere. Midlet er at svække dem militært nu,« siger Ilmari Käihkö til VG.
Han tilføjer, at der kommer til at gå flere år, før Ruslands militære formåen bliver den samme som før krigen.
Du kan følge med i krigens udvikling i vores liveblog, som finder lige HER.
