Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ukraine har mod alle odds og forventninger haft stor succes i krigen mod Rusland.

Men Vladimir Putin har et hemmeligt våben i baghånden, som kan få krigslykken til at vende.

Nej, der er ikke tale om hverken biologiske våben, kemiske våben eller taktiske atomvåben, men derimod en hidtil ubrugt styrke, som vil være ukrainerne talmæssigt overlegen:

Reserven.

Ifølge armedforces.eu, som fører statistik over størrelsen på de forskellige landes militærstyrker, består den russiske reserve af to millioner mand.

Det er dog forbundet med både hovedbrud – og store risici – for Putin at sende reserven i krig.

Sådan lyder analysen fra den norske militærekspert Tormod Heier overfor VG. Han vurderer samtidig, at Putin på grund af situationens alvor kan blive nødt til at gøre det.

Dels fordi ukrainerne kæmper langt bedre end forventet, dels fordi Vesten forsyner Ukraine med våben, og endelig fordi Rusland uden reservisterne ikke har det numeriske overtal på tre til en, som i militærkredse normalt vurderes at være nødvendigt, hvis den angribende part skal besejre forsvarerne i en landkrig.

»Hvis det sker (at Putin indkalder reserven, red.), vil det indebære en yderligere eskalering af konflikten. Det kan også være et modsvar til Vesten, som forsyner Ukraine med stadig flere offensive våben og mere avancerede våben. Rusland kan derfor se sig tvunget til at trappe yderligere op for ikke at tabe krigen,« siger Tormod Heier til VG.

Udfordringerne ved at indkalde reserven er dog til at få øje på for Putin.

For ifølge den norske militærekspert kan de russiske reservister hurtigt ende med at blive 'kanonføde' i Ukraine.

Det skyldes det simple faktum, at reserven – som består af nuværende eller tidligere værnepligtige i alderen 18-45 år (enkelte kan være ned til 16 år gamle) – slet ikke har samme kamperfaring eller evner på slagmarken som de professionelle soldater, der i øjeblikket udkæmper krigen for Putin.

Meget store tabstal vil kunne få hele regimets – og dermed Putins egen – legitimitet til at vakle, vurderer Tormod Heier.

Derudover er meget store dele af den russiske hær bundet op i netop Ukraine.

Det har gjort Ruslands nationale forsvar sårbart – og den sårbarhed bliver ifølge Tormod Heier markant større, hvis også reserven indkaldes og dele af den sendes til Ukraine.

Det kan blive farligt for både Rusland og resten af verden, påpeger den norske ekspert.

»Så vil vejen til atomberedskabet naturligt nok blive kortere, så det hurtigere kan blive sat i højere beredskab, idet der skal mindre til, før Rusland oplever, at deres egen sikkerhed står på spil, hvis generalstaben i Moskva vælger at bruge mange af sine nationale forsvarsstyrker i nabolandet,« siger Tormod Heier.

Fra den russiske regerings side har man netop udtalt, at brug af atomvåben kun kan komme på tale, hvis hele nationens sikkerhed bringes i fare.

Skulle Putin ende med at indkalde reserven, estimerer Tormod Heier, at det vil tage mellem et par uger og et par måneder at gøre den kampklar.

Andre læser også