Angrebskrig mod Ukraine. Delvis mobilisering af den russiske reserve. Trusler om brug af atomvåben.
På overfladen virker Vladimir Putin som en handlingens mand – men virkeligheden er en ganske anden.
Sådan lyder det i hvert fald fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW).
»Putin har konsekvent ignoreret, udsat eller kun delvist implementeret flere pragmatiske beslutninger, som sandsynligvis var nødvendige for hans invasion (af Ukraine, red.),« skriver ISW i en analyse af krigen i Ukraine fra 5. februar.
ISW peger blandt andet på Putins indledende tilbageholdenhed med at mobilisere reserven. I stedet har Putin haft en tilbøjelighed til at vælge mindre risikable alternativer, lyder det fra ISW.
En ekspert er enig i analysen – og peger på én bestemt årsag til det umiddelbare paradoks:
Putins baggrund.
»Det kan skyldes hans personlighed, men det kan også skyldes oplæringen i KGB (Sovjetunionens hemmelige statspoliti, red.),« siger Tor Bukkvoll, som er chefforsker ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, til Dagbladet.
»I KGB var der stor fokus på aldrig at sætte sig selv i en situation, hvor der ikke var nogen udvej,« tilføjer Bukkvoll, som både taler russisk og ukrainsk og har stor indsigt i de to landes sikkerhedspolitik.
Men hov; var det ikke en ret så risikabel beslutning overhovedet at invadere Ukraine?
Jo, det har det seneste år vist, at det var. Men set fra Kreml var virkeligheden en anden i dagene op til invasionen.
Militære planer fra Kreml, som Vesten har opsnappet, viser, at den russiske ledelse troede, at det ukrainske forsvar ville kollapse i løbet af få dage – en opfattelse, flere vestlige eksperter delte umiddelbart efter krigens start.
Så på baggrund af de efterretninger Putin – sandsynligvis – fik op til krigsudbruddet, var beslutningen set med den russiske præsidents øjne ikke nødvendigvis risikabel eller radikal, påpeger Tor Bukkvoll.
Putins tilbøjelighed til ikke at løbe store risici kan få afgørende betydning her et år efter krigens start.
Ukrainske efterretninger peger i retning af en snarlig russisk storoffensiv i den østlige del af Ukraine, hvor Rusland i forvejen har gjort beskedne fremskridt på det seneste.
Tor Bukkvoll vurderer, at russerne kommer til at erobre et mindre område, end Putins hær formåede i indledningen af invasionen; simpelthen fordi ukrainerne denne gang er velforberedte og råder over stærke, befæstede stillinger.
Det kan åbne for et – set med ukrainske briller – positivt scenarium, hvis ukrainerne ligefrem skulle formå at holde stand og afvise en russisk storoffensiv.
»Hvis man skal tolke det meget positivt, så kan man forestille sig, at hvis denne offensiv bliver standset, så kan han finde en måde at række sig tilbage på for at undgå et risikere sin egen position,« siger Tor Bukkvoll, hvorefter han dog tilføjer:
»Men det er ikke sikkert. Forsigtigheden kan også vige for desperation.«
