Frygt blev til virkelighed fredag morgen, da russiske styrker angreb Zaporizjzjja-atomkraftværket.

I en video fra angrebet kunne man se skud blive affyret direkte mod værket, hvor man også kunne se flammer. Det er senere kommet frem, at ilden brød ud i et træningsfacilitet, som ligger i en seperat bygning fra de seks reaktorer.

Ukraines udenrigsminister, Dmitro Kuleba, tweetede om angrebet, mens det skete.

»Den russiske hær skyder fra alle sider på Zaporizjzjja-atomkraftværket, det største atomkraftværk i Europa. (..) Hvis det sprænger i luften, vil eksplosionen være ti gange større end Tjernobyl. Russerne må øjeblikkeligt stoppe beskydningen og tillade brandfolk at udføre deres arbejde samt oprette en sikkerhedszone.«

Senere samme morgen kom meldingen fra Ukraines myndighed for atomkraft om, at værket nu var under russisk kontrol, men at medarbejderne stadig var i kontakt med den ukrainske regering.

Ildebranden var slukket, og alle sikkerhedssystemer var stadig oppe at køre. Der er også meldinger om døde og sårede ukrainere i forbindelse med at forsvare værket.

Efter angrebet er frygten for en atomkatastrofe lig Tjernobyl vokset. Claus Mathiesen, der er militæranalytiker og lektor ved Forsvarsakademiet, mener dog ikke, at det er sandsynligt, at Putin med overlæg ville ødelægge et atomkraftværk.

»Det handler om, at kraftværket er en vigtig trædesten i forhold til at tage byen Zaporizjzjja. Værket producerer en stor del af energien i Ukraine, så man vil kunne fjerne el og varme fra et stort område, hvis man lukker for det.«

»Jeg tror ikke på nogen måde, at det har været hensigten at udløse en katastrofe,« siger Claus Mathiesen til B.T.

Han forklarer endvidere, at man ganske vist ikke vil tage strømmen fra militære mål på den måde, da man formentlig har dækket sig ind ved hjælp af nødgeneratorer.

Men det kan skabe et stort pres på civilbefolkningen.

»Det er et strategisk mål at fjerne strømmen på den måde. Men det udelukker selvfølgelig ikke, at der er en risiko for, at et angreb kan gå galt,« siger han.

Formand for Det Internationale Atomagentur (IAEA) Rafael Grossi fortæller fredag formiddag dansk tid, at man har talt med både Rusland og Ukraine efter angrebet.

»Alle er enige, uden undtagelse. Alle lande er enige i, at vi skal overholde de her principper. Det er tid for handling for os her på IAEA. Med det in mente, og de risici, der kan ske, hvis ikke vi gør noget, så har jeg indikeret over for både Rusland og Ukraine, at jeg gerne vi rejse til Tjernobyl og snakke med dem så snart som muligt, så vi undgår katastrofen.«

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij har også fredag morgen kommenteret angrebet, som han kalder et 'terrorangreb'.

»De ved, hvad de skyder på. De har forberedt det her angreb,« sagde han blandt andet.

»Ingen andre lande end Rusland har nogensinde skudt mod bygninger på et atomkraftværk. Dette er første gang i vores historie, i menneskehedens historie. Russiske myndigheder tyr nu til 'atomterror',« lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

Og det giver god mening for Ukraine at bruge angrebet på den måde, fortæller Claus Mathiesen, som også giver Zelenskij ret i, at det nok er første gang i verdenshistorien, at et sådant angreb har udspillet sig.

»I forvejen står Rusland som den onde og negative part i det her. Og når det kommer til atomkraft, lytter vi instinktivt meget opmærksomt med i Vesten. Men hvis man spurgte Rusland, ville de nok sige, at det var uansvarligt af Ukraine at sætte tropper op ved værket i stedet for at overgive det, så der ikke kom kampe.«

Zaporizjzjja-atomkraftværket rummer seks ud af Ukraines 15 atomreaktorer og producerer en femtedel af landets årlige strømforbrug.

I et interview med CNN torsdag fortalte formand for Det internationale atomagentur, Rafael Grossi, at man var i konstant kontakt med de ukrainske myndigheder om landets atomreaktorer.

»Det er en helt særegen situation, for det er første gang siden anden verdenskrig, at vi har fuldskala militæroperation midt i et område, hvor der er et højt antal atomkraftværker,« sagde han.