Det tog sandsynligvis ikke mere end få minutter, før omkring 100 lastbiler og personbiler kolliderede i et kæmpe massesammenstød på en bro i Skåne. Bilisterne havde ikke en jordisk chance for at undvige ulykken, fortæller svensk trafik-ekspert til Expressen.

Ulykken skete ved 11-tiden på Tranarpsbron i Skåne, en lavtliggende bro, der fører motorvejen over et naturområde ved byen Tranarp. Indtil videre er meldingen, at mindst tre personer er blevet dræbt og 15-20 kvæstet i ulykken.

SWEDEN-MOTORWAY-ACCIDENT

Det var tilsyneladende ekstremt glatte vejforhold og dårlig sigtbarhed, der fik de mange biler til at støde sammen. Samtidig med at bilerne ikke kunne bremse uden at, de begyndte at glide på det spejlglatte underlag.

- Når der er en forhindring, så er der enten ingen sigtbarhed, eller også er det for glat til at nå at stoppe - og så begynder det at blive slemt, siger trafiksikkerhedens direktør Claes Tingvall til Expressen.Han fortæller, at da først de første biler stødte sammen, så havde de andre bilister ikke en chance for at undgå ulykken.

Da ulykken skete, lå en tung tåge over broen, og der lå sne motorvejene, vidner de mange billeder fra ulykken om.

Claes Tingvall forklarer, at når de første biler i køen kolliderer med hinanden, så handler det blot om få minutter, før den kilometerlange kø af biler støder sammen. Han kalder det en omvendt dominoeffekt.

SWEDEN-MOTORWAY-ACCIDENT

Det almindelige råd om hurtigt at forlade bilen efter en ulykke, gælder ikke ved massesammenstød.

- Det er et rent inferno, når det sker. Du støder selv op i bilen foran dig, mens du måske bliver ramt af en lastbil bagfra, og så er du klemt inde, siger Claes Tingvall.