Den vej, som Vladimir Putin er på vej ned ad, kan ende med at føre til hans død.

Sådan lyder det fra den russiske rigmand Mikhail Khodorkovskij, der også kommer med en spådom – og en advarsel – om, hvad præsidentens næste træk kan være.

Det fortæller han ifølge Dagbladet et nyt interview med Financial Times.

Undervejs i interviewet lægger Mikhail Khodorkovskij, der engang var den rigeste oligark i Rusland, ikke fingrene mellem, når det kommer til hans kritik af den russiske præsident, Vladimir Putin, og krigen i Ukraine.

Her ses Mikhail Khodorkovskij i marts 2022.
Her ses Mikhail Khodorkovskij i marts 2022. Foto: TOBIAS SCHLIE
Vis mere

Samtidig kritiserer han ifølge Dagbladet også de vestlige lande for ikke have indset, hvad der er på spil:

»Hvis vi ikke klarer at håndtere denne pest i Ukraine, vil den sprede sig til andre territorier,« siger han.

Hvis Putin ender med at vinde krigen i nabolandet, vil det kunne føre til, at den russiske præsident foretager et bestemt træk, mener Mikhail Khodorkovskij.

Men det er et træk, der ifølge den russiske rigmand i sidste ende vil kunne føre til Putins fald:

Her ses Vladimir Putin i juni i år.
Her ses Vladimir Putin i juni i år. Foto: SPUTNIK
Vis mere

»Hvis han vinder nu i Ukraine, vil han på grund af indenlandske problemer starte en krig mod NATO. Og til sidst vil han tabe den krig,« fortæller Khodorkovskij og tilføjer:

»Havde det ikke været for de mange ofre (det vil føre med sig, red.), ville jeg have sagt, at jeg faktisk er ret glad, for han er gået ud på en vej, der kommer til at føre til hans død. Men denne specifikke sejr i Ukraine afhænger helt af Vesten.«

Mikhail Khodorkovskij kom i unåde i Rusland, da han i 2003 kritiserede sit hjemland for blandt andet korruption. Siden er han blevet kendt som en kritiker af Kreml-regimet.

Han blev senere anholdt og i 2005 idømt ni års fængsel for bedrageri og skatteunddragelse. Han har tidligere selv omtalt straffen for at være politisk motiveret, idet han kritiserede styret.

I dag lever han i eksil i London.