Det ikoniske vartegn Eiffeltårnet – der ligger i den franske hovedstad, Paris – er onsdag eftermiddag igen åbnet for gæster.

Tidligere på dagen var det kortvarigt blevet evakueret og nedlukket som følge af en anonym bombetrussel.

Det melder blandt andet engelske Daily Mail.

Politiet fik det anonyme tip over et telefonopkald.

I telefonopkaldet oplyste den anonyme tipper, at der var efterladt sprængstof på stedet.

Flere hundrede mennesker blev efterfølgende ført ned og ud af det berømte bygningsværk i centrum af Paris.

Mediet France Blue oplyser onsdag eftermiddag, at Eiffeltårnet nu er genåbnet, da der var tale om en falsk bombetrussel.

Tårnet er blevet undersøgt grundigt og alt er kontrolleret, men politiet fandt intet sprængstof.

Der var lukket af for området i over to timer, men nu kan offentligheden igen besøge Eiffeltårnet.