Selv om præsident Morsi har opgivet at udvide sine magtbeføjelser, er der fortsat udbredt vrede i Egyptens opposition, der frygter en folkeafstemning om en ny forfatning.

EGYPTEN: De politiske spændinger i Egypten varer ved, selv om den islamistiske præsident, Mohamed Morsi, har opgivet at udvide sine beføjelser og sætte præsidentembedet over domstolene.

Præsidenten står fast på at afholde en folkeafstemning om en omfattende forfatningsændring 15. december, og det vækker alvorlige bekymringer i oppositionen, der består af liberale, venstreorienterede og kristne egyptere.

De frygter, at forfatningsændringen vil give islam en stærkere særstilling i det egyptiske samfund og skabe problemer for landets store kristne mindretal på. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der planlagt flere demonstrationer mod præsidenten nær hans residens, hvor sammenstød mellem rivaliserende politiske grupper har kostet syv mennesker livet i den forgangne uge.

Den liberale oppositionsleder Ahmed Said, der står i spidsen for det store oppositionsparti Den Nationale Frelserfront, betegner ifølge Reuters den fremskyndede folkeafstemning som en »krigserklæring mod egypterne«. Fronten kalder til stordemonstration tirsdag.

Fra Det Muslimske Broderskab, der støtter præsident Morsi, lyder meldingen, at der ikke er grund til at betegne forfatningsændringen som kontroversiel, efter at præsidenten har opgivet at udvide embedets magtbeføjelser.

- Vi beder andre om at meddele, at de accepterer udfaldet af afstemningen, skriver broderskabets talsmand, Mahmoud Ghozlan på Facebook søndag.

Protesterne mod præsidenten har ført til anklager om forræderi mod lederne af oppositionen, og søndag besluttede den nye statsanklager, Talaat Abdullah, at indlede en undersøgelse. Ifølge Al Arabiya skal de undersøges, om de tre fremtrædende oppositionspolitikere, Amr Moussa, Mohammed ElBaradei og Hamdeen Sabbahi, kan anklages for højforræderi og opfordring til oprør mod styret.