Efter lige omkring to ugers stilstand i den ukrainske hovedstad ramte russiske missiler torsdag aften endnu engang byen.
Det skete, mens FNs generalsekretær var til stede – og det er næppe helt tilfældigt.
Det fortæller militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, der blandt andet har russisk politik og strategi som fokusområde.
»Jeg vil tro, der er en dybere mening med det, og det er noget, der hænger sammen med, at han lige præcis var der på det tidspunkt,« siger han og tilføjer:
»Hvis de (russerne, red.) bare ville angribe et eller andet, så ville de formentlig have ventet, til han ikke var der, for at undgå de her spekulationer.«
Noget af det, man kan læse ind i timingen af angrebene, er ifølge militæranalytikeren, at Rusland gerne vil have krigen i Ukraine til at ligne en konflikt, der fortsat er rigtig farlig:
»De vil i øjeblikket gerne have det til fremstå sådan, at der er risiko for, at det her kan udvikle sig. Det skal ikke ligne, at der er fred lige rundt om hjørnet i hvert fald,« forklarer Anders Puck Nielsen.
»Og så kommer han (FNs generalsekretær António Guterres, red.) og snakker om fred, mens der er kommet historier ud om, at Vladimir Putin skal have sagt, at der måske var nogle muligheder i hvert fald på miniplan omkring Mariupol – og her ønsker russerne så at sende et budskab om: 'Nej. Ikke rigtigt'. At konflikten stadig er stor og farlig,« fortsætter han.
Derudover tror Anders Puck Nielsen også, at angrebet skal ses i sammenhæng med de øgede trusler, som er kommet fra russisk side den seneste tid. Blandt andet om brugen af atomvåben:
»Ligesom bomberne i Moldova også lægger op til, at det er en konflikt, der kan eskalere og brede sig,« siger han.
»Jeg tror, man skal lægge det i det, at russerne er virkelig trætte af den våbenhjælp, Ukraine får, og at man oplever, at USA og NATO lige i øjeblikket eskalerer konflikten. Og så vil de (russerne, red.) sende et budskab om, at den er de også med på.«
Det er det, forklarer militæranalytikeren, man på engelsk kalder for 'brinkmanship'.
Hvor man forsøger at tvinge modparten til indrømmelser, mens man vover sig helt ud til sikkerhedens grænser for at opnå noget til egen fordel:
»Det er, hvor begge sider står og har en stirrekonkurrence og ser på, hvem der blinker først,« fortæller Anders Puck Nielsen.
Han understreger, at han ikke tror, det vil ende i en Tredje Verdenskrig:
»Jeg tror, at sandsynligheden for, at det faktisk eskalerer til en Tredje Verdenkrig, er meget, meget lille. Men jeg tror også, at vi kommer til at gå gennem en periode, hvor truslerne bliver større og større, og hvor russerne bliver mere og mere indædte i deres retorisk og sikkert også i deres handlinger for netop at vise, at det er noget, der kan gå hen og blive en storkrig,« siger han.
