Udenrigsministeriet fraråder nu alle rejser til Iran.

Det sker, efter der siden den 16. september har været demonstrationer i landet, hvor minimum 92 personer meldes dræbt.

»Vi fraråder alle rejser til Iran pga. risikoen for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag. Denne risiko gælder både danske statsborgere og personer med dobbelt statsborgerskab,« står der i den nye opdatering på Udenrigsministeriet rejsevejledning.

Udenrigsministeriet advarer, hvis man udtaler sig offentligt om situationen i Iran, så kan medføre en 'forhøjet personlig risiko'.

De opfordrer til, at man generelt udviser forsigtighed, hvis man befinder sig i landet.

Hvis man skulle være i nærheden af demonstrationer, skal man undlade at filme eller fotografere dem.

Udenrigsministeriet opfordrer til, hvis man vælger at rejse til Iran, at man søger professionel rådgivning.