Satellitbilleder afslører nu betydelige skader på flere broer og større dæmninger.

Ifølge Maxar Tehnologies, der har leveret billederne, er skaderne sket de seneste 24 timer.

Der er tale om skader på mindst syv ukrainske broer – hvor fire af dem krydser Dnipro-floden.

Blandt andet broen Antonovskyi har lidt store skader. De seneste måneder har Antonovskyi været under hård beskydning. Men de seneste skader viser fuldstændig ødelæggelse på en række vejsektioner.

Her ses den beskadigede Antonivskiy-bro
Her ses den beskadigede Antonivskiy-bro Foto: MAXAR TECHNOLOGIES
Vis mere

Også den store Nova Kakhova-dæmning er hårdt ramt. Her er de to broer, et køretøj og den jernbanebro, der er på toppen af dæmningen, nemlig blandt det ødelagte.

Det er uklart, hvem der er ansvarlig for ødelæggelsen af ​​broerne.

Men skaderne på dæmningen ses ifølge Reuters efter Ruslands tilbagetrækning fra den nærliggende by Kherson.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har desuden advaret om, at russiske styrker højst sandsynligt har efterladt sig miner og sprængstof på vejen væk derfra.

Her ses den beskadigede Darivka-bro.
Her ses den beskadigede Darivka-bro. Foto: MAXAR TECHNOLOGIES
Vis mere

Fredag trak de russiske tropper sig ud af Kherson-regionen, som har været på deres hænder mere eller mindre siden 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Ifølge B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, er tilbagetoget fra Kherson et tegn på en ændring i Ruslands krigsførelse.

Tilbagetoget fra Kherson-regionen er også tegn på en ændring i Ruslands krigsførelse, vurderer Jakob Illeborg.

»Det tyder på en form for rationel tankegang i den russiske ledelse. Det er jo det, man har beskyldt Putin for ikke at have. Det her er mere klassisk krigsførelse. Man har ikke bedt om at kæmpe til sidste blodsdråbe i byen,« lyder det fra Jakob Illeborg.

Skader på Nova Kakhova dæmningen
Skader på Nova Kakhova dæmningen Foto: MAXAR TECHNOLOGIES
Vis mere