Den kinesiske præsident Xi Jinping er ankommet til Moskva i forbindelse med et møde på hans russiske kollega, Vladimir Putin.

Efter at blive modtaget til tonerne af først den kinesiske og dernæst den russiske nationalsang, skulle de to præsidenter diskutere verdenssituationen og de to nationers kommende samarbejde.

Det skriver flere medier og nyhedsbureauer, herunder Reuters.

Blandt andet så skal kinesiske virksomheder udfylde Vestens tomrum i Rusland. Her skal kinesiske pendanter overtage, hvor de vestlige virksomheder slap, da de forsvandt ud af landet efter invasionen af Ukraine.

Det betyder også, at Kina og Rusland er blevet enige om at øge deres gashandel.

Kina har forpligtet sig frem mod 2030, hvor det asiatiske land vil importere 98 milliarder kubikmeter gas fra russerne. Det er det samme antal kubikmeter, som EU importerede tilbage i 2021.

Efter mødet har Putin også bekræftet, at det kun er marginalerne, der mangler, før en ny russisk gasledning mod øst kan blive en realitet.

Samtidig har Vladimir Putin sagt, at man fremadrettet håber på at være i »konstant kontakt« med hinanden for at opretholde det strategiske samarbejde. En aftale, som helt sikkert bliver en realitet, mener Putin.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har også snakket med pressen i dag. Her blev han blandt andet spurgt ind til Kinas præsident Xi Jinpings møde med Vladimir Putin.

Her forklarede NATO-chefen, at man selvfølgelig holder øje med situationen, og man har også noteret sig et stærkere samarbejde mellem de to stormagter.