Milliardæren Hans Kristian Rausing lever det fede liv under sin tvangsindlæggelse på et hospital

Hans Kristian Rausing slap for fængsel og en lang straf.

Til gengæld blev han tvunget til indlæggelse på et privatsygehus i England og tage en to år lang behandlingsdom for sit narkomisbrug. Men det forhindrer ham ikke i at leve et liv i luksus. Ifølge engelske Sunday Mirror får han blandt andet sin mad leveret fra et femstjernet hotel hver dag. Så han slipper for sygehusmaden, der ikke har for rygte at være genial.

Sunday Mirror bringer i dag, søndag, billeder i avisen af en privatchauffør, der er ansat til at bringe Rausing mad hver dag. Privatchaufføren er, ifølge Sunday Mirror, også Rausings private assistent, og får en fed hyre for det.

SE GRAFIKKEN: 

Selvom Hans Kristian Rausing i øjeblikket afsoner en behandlingsdom på to år, hindrer det ham ikke i at forlade hospitalet og komme ud i den virkelige verden. Ifølge Sunday Mirror er den private chauffør/assistent regelmæssigt blevet set tage Rausing med i en Mercedes og på gåture rundt omkring i kvarteret.

Rausing 'sidder inde' for at blive sit narkomisbrug kvit. Og fordi han ikke meldte, at hans kone lå død hjemme i deres private bolig, og for at have kørt bil mens han var på stoffer.