Den tyske by Bornheim forbyder asylansøgere at gå i svømmehallen. Det sker efter klager fra kvinder, der føler sig chikanerede.

Markus Schnapka, en talsmand for myndighederne i Bornhem, siger, at mænd fra et lokalt asylcenter bliver forment adgang til svømmeområdet, indtil de har "forstået beskeden". Det skriver BBC.

»Der har været nogle klager over sexuel chikane og tilnærmelser, der er foregået i svømmehallen. Det er begået af grupper af unge mænd, og det har fået nogle kvinder til at forlade svømmehallen,« siger Markus Schnapka til nyhedsbureauet Reuters.

Ingen personer er anholdt eller sigtet i sagen, men Markus Schnapka siger, at sociale myndigheder er inde over for at fortælle asylansøgern, hvordan de skal gebærde sig.

Svømmeforbuddet for asylansøgere i Bornheim kommer efter den sagen om de mange overgreb mod kvinder nytårsaften i Köln. Mænd af arabisk og nordafrikans oprindelse beskyldes for at stå bag overgrebene, og sagen har skabt spændinger i Tyskland, der alene i 2015 modtog 1,1, million asylansøgere.

Torsdag blev en karnevalsparade i Rheinberg afslyst, fordi arrangørerne frygter overgreb fra mandlige asylansøgere.