Agatha Christies berømte roman 'Ti små negerdrenge' fra 1939 får nu endeligt ændret sin titel i den franske udgave. På dansk har den siden 1998 heddet 'Der var ti, der var ni...'

Titlen 'Dix Petits Negres', som den hedder på fransk, bliver nu ændret til 'Ils Etaient Dix' ('Der var ti'). Det skriver AFP.

Det er ordet 'neger', som ikke længere er korrekt, siger forfatterens oldebarn James Pritchard. Det er blevet fjernet fra den britiske udgave for årtier siden og hedder i dag 'And Then There Were None'.

Pritchard er ansvarlig for rettighederne til alle Agatha Christies bøger.

Forfatteren Agatha Christie sammen med sin mand arkæologiprofessoren Max E. L. Mallowan i marts måned 1946 foran deres hjem i Devonshire, England.
Forfatteren Agatha Christie sammen med sin mand arkæologiprofessoren Max E. L. Mallowan i marts måned 1946 foran deres hjem i Devonshire, England.
Vis mere

James Prichard fortæller til tv-stationen RTL, at tiden, dengang bogen først udkom i Storbritannien i 1939 med titlen 'Ten Little Niggers', var en anden, og at det dengang ikke blev anset som upassende at bruge ordet 'nigger'.

»At vi ikke bruger ord, der forarger mennesker, synes for mig af være en yderst fornuftig tilgang i 2020,« siger Prichard.

Bogforlæggeren Masque bekæfter over for AFP, at titelændringen bliver foretaget på foranledning af Agatha Christie Limited, 'for at den kommer til at ligne de amerikanske og engelske udgaver og alle andre internationale udgaver'.

Forlæggeren understreger, at 'indholdet ikke bliver forandret'.

Ikke desto mindre vil ordet 'neger', der fremgår 74 gange i den franske version af bogen. blive ændret til 'soldat' i den nye oversættelse.

Beslutningen sker, 80 år efter bogen for første gang udkom i en fransk oversættelse.

Bogen har solgt over 100 mio. kopier, hvilket gør den til en af de bedst sælgende bøger nogensinde.

Frankrig var et at de sidste lande til at bruge den originale titel på bogen.

På dette foto fra marts måned 1971 ses den engelske forfatter Dame Agatha Christie.
På dette foto fra marts måned 1971 ses den engelske forfatter Dame Agatha Christie. Foto: -
Vis mere