Hun har i mere end 50 år siddet fængslet for sin medvirken til nogle af de mest berygtede drab i USAs historie.

Nu kan Patricia Krenwinkel stå foran at blive sat på fri fod.

Ifølge Guardian er den efterhånden aldrende kvinde torsdag for første gang – og efter 14 afslag – blev indstillet til at blive prøveløsladt, efter at hun blev sendt bag tremmer tilbage i 1971.

Dengang blev Patricia Krenwinkel dømt og derfor forhadt i brede dele af USA, fordi hun var en del af kultlederen og massemorderen Charles Mansons følge.

Susan Atkins, Patricia Krenwinkel (imidten) og Leslie Van Houten blev alle dømt for drabene, der blev begået i 1969.
Susan Atkins, Patricia Krenwinkel (imidten) og Leslie Van Houten blev alle dømt for drabene, der blev begået i 1969. Foto: George Brich
Vis mere

Hun var således med, da kultmedlemmer i 1969 brød ind hos skuespilleren Sharon Tate og dræbte hende samt fire andre personer, der også befandt sig i huset.

Patricia Krenwinkel har erkendt, at hun igen og igen stak et ofrene, Abigail Folger, med en kniv.

Den efterfølgende nat var hun igen involveret i en blodig massakre, da hun lige så aktivt tog del i mordene købmanden Leno LaBianca og hans kone, Rosemary.

I den forbindelse var det Patricia Krenwinkel, der med ofrenes blod blandt andet skrev 'Helter Skelter' på væggene i parrets hjem.

Charles Manson.
Charles Manson. Foto: Anonymous
Vis mere

Den i dag 74-årige kvindes forsvarer har argumenteret for, at hun var anden dengang, end hun er i dag.

Hun var kun 19 år, da hun mødte Charles Manson og blev en del af hans fanatiske følge – hun har i forbindelse med retssager forklaret, hvordan hun blev seksuelt misbrugt, slået og dopet med narkotiske stoffer af den kultlederen.

Patricia Krenwinkel fik som alle andre involverede egentlig en dødsdom for sin medvirken til de syv drab, men den blev efterfølgende omstødt til livstidsfængsel, da Californien kortvarigt erklærede dødsstraf for forfatningsstridigt.

Det er i sidste ende Californiens guvernør, Gavin Newsom, der skal beslutte, om Patricia Krenwinkel skal have lov til at komme ud af fængslet.

Han har tidligere gentagne gange afvist prøveløsladelser for andre dømte Manson-følgere.