Lyt til artiklen

Mandag blev Edward Snowden russer.

I disse dage strømmer mænd i den værnepligtige alder ud af Rusland, og krigen i Ukraine har gjort russerne til et forhadt folkefærd mange steder.

Men for den landflygtige amerikaner kommer statsborgerskabet som sendt fra himlen.

Han står nemlig til omkring 30 års fængsel, hvis han vender hjem til USA.

»Efter at have være adskilt fra vores forældre i årevis, har min hustru og jeg intet ønske om at være adskilt fra vore sønner.«

Sådan forklarer Snowden selv på Twitter, hvorfor det russiske pas er en god nyhed for ham og hans familie.

»Efter to års venten og næsten ti år i eksil, vil en smule stabilitet gøre en forskel for min familie. Jeg beder for privatliv for dem – og for os alle,« tilføjer han.

Den nu 39-årige Snowden blev verdenskendt, da han i 2013 afslørede NSAs og den amerikanske regerings overvågning af både politikere og private borgere i hele verden.

På det tidspunkt var han ansat som dataekspert i NSA – National Security Agency.

Siden da har de amerikanske myndigheder forsøgt at få ham stillet for en dommer i USA. Og lige så længe har Snowden levet i landflygtighed.

Snowden har boet i Rusland siden 2013 for at undgå at blive udleveret til sit hjemland.

For to år siden indgav han ansøgningen om russisk statsborgerskab.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, sagde mandag aften, da nyheden breakede, at det næppe er tilfældigt, at Putin lige præcis nu har valgt at imødekomme Snowdens ansøgning.

»Snowden har i mange år været en forkætret person i Vesten. Han er en torn i øjet på den amerikanske sikkerhedstjeneste. Og det er oplagt at forestille sig, at Putin vil bruge ham i PR-sammenhæng mod Vesten,« sager Illeborg og tilføjede:

»Det kan være, Putin håber, han vil sige noget grimt om Vesten, eller kan bruge ham til at højne moralen i Rusland og vise russisk overherredømme.«

Ifølge Jakob Illeborg er det lidt paradoksalt, at Snowden – som var manden, der gik op mod systemet – nu ender som statsborger i et andet system.

»Det er en mærkelig historie, men det var de kort, han havde tilbage på hånden. Hvor skulle han ellers gøre?«