Siden Julian Assanges anholdelse torsdag har Ecuadors offentlige institutioner været ramt af cyberangreb.
I kølvandet på anholdelsen af WikiLeaks-grundlægger Julian Assange har Ecuador været udsat for 40 millioner cyberangreb mod offentlige institutioner.
Det hævder Ecuador natten til tirsdag dansk tid.
Cyberangrebene begyndte torsdag i sidste uge, fortæller landets viceminister for information og kommunikation, Patricio Real.
Samme dag havde Ecuador meddelt, at man ikke længere ville give Julian Assange politisk asyl i Ecuador, hvorefter han under stor tumult blev anholdt på landets ambassade i London.
Ifølge myndighederne i Ecuador har landet være udsat for "omfattende angreb". De blokerede for adgangen til internettet efter "trusler fra grupper, der støtter Julian Assange".
Angrebene kom hovedsageligt fra USA, Brasilien, Holland, Tyskland, Rumænien, Frankrig, Østrig og Storbritannien, lyder det fra viceministeren.
Ecuadors præsident, Lenin Moreno, har fortalt, at Assanges politiske asyl blev ophævet, fordi han havde forsøgt at oprette et "spionagecenter" på ambassaden i London.
Den kontroversielle WikiLeaks-stifter er anklaget for indbrud i en regeringscomputer og videreformidling af hemmelige oplysninger om USA's krige i Irak og Afghanistan.
Den i dag 47-årige Assange blev tilbage i november 2010 efterlyst af det svenske politi. Han var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på to svenske kvinder i august samme år.
Sagen var medvirkende til, at Assange i juni 2012 søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i Storbritannien. Her opholdt han sig, indtil han torsdag blev anholdt i London.
Den svenske sag mod Assange blev henlagt i 2017. Efter hans anholdelse overvejer den svenske anklagemyndighed om sagen skal genåbnes.
Sverige har endnu ikke officielt bedt om at få Assange udleveret. Det har til gengæld USA, skriver nyhedsbureauet AP.
/ritzau/AFP
