De har endnu ikke gjort det officielt. Men bag kulissen arbejder den hvide eks-vicepræsident Joe Biden og det sorte kongresmedlem Stacey Abrams på en politisk bredside, der skal vælte Donald Trump af pinden.

Der er halvandet år til det næste amerikanske præsidentvalg, og efter Donald Trump er blevet renset for anklagerne om ulovligt samarbejde med russerne, står den republikanske præsident stærkere end nogensinde.

Men Joe Biden og Stacey Abrams har ikke alene en god ven tilfælles, Barack Obama. Sammen dækker de to vidt forskellige demokrater også et politisk landskab, som andre Trump-modkandidater ikke engang kan komme i nærheden af.

»Stacey Abrams har fod på de sorte stemmer. Hun har respekt helt fra toppen og ned på gadenivau - hun har street-cred. Og Joe Biden er måske den eneste politiker i Washington D.C., der stadig har hjertevenner på begge sider af det politiske skel. Alle kan lide Joe Biden.«

Stacey Abrams er en af USAs nye politiske stjerneskud.
Stacey Abrams er en af USAs nye politiske stjerneskud. Foto: LAWRENCE BRYANT - Reuters
Vis mere

Sådan siger Stephen Henderson, der er journalist, radiovært og politisk foredragsholder i både Detroit og Washington D.C.

Officielt har hverken Abrams eller Biden afsløret, hvorvidt de stiller op til præsidentvalget i 2020.

Men ifølge avisen New York Times opholdt Abrams og Biden sig i sidste uge to aftener i træk på samme hotel på Times Square i New York. Ifølge avisen blev der her afholdt vigtige møder bag lukkede døre, og de to mulige kandidater spiste frokost sammen.

Og i et interview med CBS News torsdag sagde Stacey Abrams blot kryptisk, at hun og Biden havde snakket om 'flere ting', og at hun 'ikke udelukker noget'.

Barack Obama og Stacey Abrams er gode venner. Det var (ifølge Vanity Fair) Barack Obama, der introducerede Stacey Abrams og Joe Biden.
Barack Obama og Stacey Abrams er gode venner. Det var (ifølge Vanity Fair) Barack Obama, der introducerede Stacey Abrams og Joe Biden. Foto: TAMI CHAPPELL - EPA
Vis mere

Og i et interview med New York Times bemærkede Joe Biden, at han ser Stacey Abrams som en 'stærk politiker med klare, sympatiske standpunkter.«

Joe Biden fra den amerikanske stat Pennsylvania er 76 år gammel. Og først som senator og siden Barack Obamas vicepræsident har sønnen af irske immigranter været aktiv i amerikansk politik i snart 50 år.

Efter at være vokset op i sydstaten Mississippi har 45-årige Stacey Abrams i 12 år været medlem af Repræsentanternes Hus for sydstaten Georgia.

Sidste år blev Abrams landskendt, da hun blot var få tusinde stemmer fra at blive Georgias første sorte guvernør. Og det var under denne valgkamp, at Stacey Abrams og Joe Biden blev introduceret af deres fælles ven Barack Obama.

Det forventes, at Joe Biden i denne uge vil afsløre, at han stiller op til præsidentvalget i 2020.
Det forventes, at Joe Biden i denne uge vil afsløre, at han stiller op til præsidentvalget i 2020. Foto: KEVIN LAMARQUE - Reuters
Vis mere

Udover eventuelle vicepræsidentplaner har Stacey Abrams luftet muligheden for igen at stille op til guvernørvalget.

Og ifølge sin talsmand har Joe Biden i den kommende uge en aftale med endnu en potentiel (og sort) vicepræsidentkandidat, nemlig Andrew Gillum, der er borgmester i Tallahassee, Florida.

Selv om Donald Trump flere gange har kaldt Barack Obamas vicepræsident 'tossede Joe Biden', så har anonyme kilder fortalt avisen Washington Post, at præsidenten er 'ret nervøs' ved tanken om en valgkamp imod den erfarne Biden.

Modsat har Donald Trump aldrig omtalt Stacey Abrams. Et faktum Stephen Henderson forklarer således:

Donald Trump står stærkt med de amerikanske vælgere. Men Joe Biden er angiveligt én af de få modkandidater, der kan gøre præsidenten 'nervøs'.
Donald Trump står stærkt med de amerikanske vælgere. Men Joe Biden er angiveligt én af de få modkandidater, der kan gøre præsidenten 'nervøs'. Foto: SAUL LOEB - AFP
Vis mere

»Stacey Abrams er en stærk, sort kvinde. Intet kan gøre Trump mere mundlam.«