Quaden Bayles gik viralt, da hans mor delte en video af den grædende dreng. Nu har han en rolle i en ny storfilm.

Den australske dreng, der dengang var ni år gammel, græd på bagsædet af morens bil.

Tårerne skyldtes, at han var blevet mobbet på grund af sin dværgvækst.

Men efter videoen gik viralt modtog Quaden Bayles en lang række beskeder fra berømtheder, og nu skal han medvirke i en ny film. Det skriver CNN.

Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er den Oscar-vindende instruktør George Miller, der har castet den nu 11-årig dreng i filmen 'Furiosa'.

Filmen er en spinoff på den postapokalyptiske blockbuster fra 2015 'Mad Max: Fury Road'.

Instruktøren afslørede i et interview med magasinet Sydney Morning Herald's Good Weekend, at han ville bruge Quaden Bayles i hans kommende film.

George Miller havde set videoen af den grædende dreng, som gjorde stort indtryk på ham.

I videoen siger Quaden Bayles, at han har lyst til at slå sig selv ihjel. Han siger, at han vil gøre det med det samme, hvis han får en kniv.

»Dette er, hvad mobning gør,« siger Quaden Bayles' mor i videoen. Og det var ikke kun instruktør George Millers opmærksomhed, der blev fanget af videoen.

Hugh Jackman, der er en australsk skuespiller, skrev også til Quaden Bayles efter videoen.

»Ligegyldigt hvad, så har du en ven i mig,« skrev Hugh Jackman på Twitter.

Filmen 'Furiosa', med Quaden Bayles på rollelisten, har premiere i 2024.