Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mandag 11. oktober bliver en dag, Maria og Phil aldrig kommer til at glemme.

Her befandt ægteparret sig i det hus i den lille sydcaliforniske by Santee, hvor de har boet i mere end 30 år og nu nyder deres otium. Men uden varsel blev hele deres tilværelse smadret på få sekunder. Øjeblikket er blevet fanget på video.

Det skete, da et lille Cesna C340-fly styrtede ned i deres hus på en stille vej i byen nordøst for San Diego.

Forinden havde udspillet sig et drama, hvor flyets pilot, en læge ved navn Sugata Das, blev bedt om at 'stige øjeblikkeligt' af en flyveleder.

Kort efter ramte det lille fly ind i en varevogn fra selskabet UPS, inden det bragede ind i to huse ikke langt fra den lokale high school.

Både Sugata Das, der ofte pendlede mellem sit arbejde i Yuma, Arizona, og hjemmet i San Diego, og chaufføren i UPS-varevognen mistede livet.

Heldigvis slap det ægtepar, som boede i et af de huse, flyet ramte, med livet i behold. Men Maria og Phil var kun så heldige, fordi naboerne styrtede til og fik reddet dem ud af deres brændende hjem i sidste øjeblik.

Det kan man læse nærmere om i en indsamling, der er blevet oprettet for parret online.

Her kan man læse, at flystyrtet og den efterfølgende brand tog alle deres ejendele.

Også parrets elskede hund, Roxie, blev opslugt af flammerne.

»Tak til de modige naboer, som skyndte sig til for at hjælpe. Maria og Phil var heldige, at de blev reddet ud af deres hjem, inden det brændte ned fuldstændigt,« står der blandt andet i teksten på indsamlingssiden.

Flystyrtet blev efterfølgende beskrevet som 'meget brutalt' af chefen for det lokale brandvæsen, Justin Matsushita.

Smoke billows after a plane crash in Santee, California, U.S., October 11, 2021. Courtesy of Ryan Graves/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT
Smoke billows after a plane crash in Santee, California, U.S., October 11, 2021. Courtesy of Ryan Graves/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT Foto: RYAN GRAVES
Vis mere

Øjenvidner har fortalt lokale medier, at de så flyet styrte ned i krydset ved Greencastle Street, hvor Maria og Phils hus lå. Her ramte vingen UPS-bilen, inden skroget gled mod de to nærliggende huse og eksploderede.

Billeder af styrtet er sidenhen dukket op hos nyhedsbureauer og viser, hvordan flyet styrtede brat.

I skrivende stund har indsamlingen til Maria og Phil nået godt 16.000 dollar – svarende til omkring 100.000 kroner.

Andre læser også