En betjent er lettere såret, efter at han her til morgen er blevet skudt af en højreorienteret Reichsbürger.
Det skriver Bild.
Skuddet faldt i Reutingen i forbindelse med en større razzia mod den såkaldte Reichsbürgerbevægelse.
Ifølge Bild skulle flere nuværende politbetjente og soldaters boliger være blandt de steder, der fik uventet besøg.
Betjenten meldes lettere såret, og hans situation er stabil.
Manden, der afgav skuddet, har overgivet sig.
Politiet gennemførte en større razzia syv forskellige steder, meddeler en talsmand for den tyske statsadvokat til Bild.
I begyndelsen af december 2022 blev der også foretaget en omfattende razzia mod den højreorienterede Reichsbürgerbevægelse. Dengang blev 25 anholdt.
Bevægelsen anerkender ikke den nuværende styreform i Tyskland, som den forsøger at vælte.
Det anslås, at bevægelsen har cirka 23.000 følgere i Tyskland.