Fire ansatte på det svenske sygehus Uppsala Universitetshospital blev indlagt pludseligt med sygdom og kritisk lave kaliumniveauer.

Og nu mistænker politiet, at de alle fire er blevet forgiftet, mens de var på arbejde, skriver det svenske medie Aftonbladet.

Ifølge mediet arbejder svensk politi ud fra en teori om, at alle er blevet forgiftet med »ekstremt høje niveauer« af koffeinpulver.

Tre af de ansatte formodes at være blevet forgiftet inden for en enkelt uge.

Senere blev endnu en person påvirket med lignende symptomer, og nu menes alle tilfældene at være forbundet.

For fredag blev én person anholdt mistænkt for drabsforsøg på de fire ansatte.

Anklager Emma Häggström, der leder efterforskningen, forklarer ifølge mediet, at man ikke ønsker at oplyse detaljer om den anholdte.

»I løbet af weekenden vil vi fortsætte med at arbejde med en række forskellige efterforskningstiltag,« udtaler Emma Häggström ifølge mediet.

Det øvrige personale på den pågældende afdeling er blevet informeret om anholdelsen.

I en pressemeddelelse skriver hospitalet, at man fortsætter med sikkerhedsforanstaltninger, herunder vagter og lukkede døre til afdelingen.